Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Titelblad med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Overtroens og Vantroens Oprindelse og Udviklingsgang. S.
85—90.
Skjønheden i Menneskeslætens første Verdensopfatning maatte
tilintetgjøres af Verdenskræfterne selv for at føre Slægten til et
høiere Stade. S. 85—86.
Forstandens Oplysninq om Naturbegivenhederne vækker hos Nogle
Tvivl med gamle Meninger, hos Andre stærkere Vedhængen til
dem og Had mod det Nye. S. 86—90.
3. Middelalderen som Exempel paa en overtroisk Tidsalder. S.
91—93.
Christendommen kunde ei hindre den Overtro, der søgte Hjælp hos
Djævelen. S. 91—92.
Menneskets falske Opfatning indblandede den groveste Overtro i
Religionen. S. 92.
Imod Middelalderens eensidige Lovprisere maa den sande Historie
kaldes til Vidne. S. 92—93.
4. Overtroen indgriber forvirrende i hele Livet. S. 93—95.
5. Overtroens fornemste Poetiskhed. S. 95—104.
Overtroens Skabninger behøve ikke for at have digterisk Værdi at
deeltage i den udvortes Virkelighed; at fordre denne for Poesiens
Skyld er en prosaisk Vildfarelse. S. 95—96.
En sand Indsigt i Tingene kan ikke billige den Trods, hvormed
nogle Digterværker have villet hævde en udvortes Virkelighed for
de af Overtroen skabte Mørkhedens Magter. Det sande
Skjønhedens Rige er et Fornuftrige. S. 96—98.
Den af Nogle yndede Stræben efter at gjenreise Overtroen har den
Feil, at Ingen mener det alvorligt dermed, og at den kun
forfører Mange til et paataget Væsen. S. 98—99.
Grove Misbrug af Ordene poetisk og prosaisk. S. 99—100.
Naturvidenskaben indskrænker vel Digteren i Henseende til Brugen af
nogle naturstridige Forestillinger; men — foruden det, at den
giver ham som Menneske en rig Erstatning ved høiere Indsigter —
aabner den ham en ny og rig, kun lidet benyttet digterisk Verden.
S. 100—104.
6. Vantroens Virkninger. S. 104—106.
Vantroen er vel ligesaa fordærvelig som Overtroen; men da den
ialmindelighed avles ved Videnskabens Fremskridt, kues den lettere
ved nye Fremskridt. S. 104—105.
Imidlertid kan den vinde en Overmagt, der fører Folk og Land i
Fordærvelse. S. 106.
Til enhver Tid bliver der Mange, som hverken beherskes af
Overtro eller Vantro. S. 106.
7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro. S. 107—116.
Det er ikke Naturvidenskabens eneste Virkning imod Overtro, at den
udrydder visse Meninger; men den virker tillige ved den Aand,
som vækkes. S. 107.
I en Række af sammenhængende Exempler vises nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
