Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandspringet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frank. Aftenen nærmer sig, jeg maa nu rive mig løs
fra deres Selskab; man venter mig hjemme. Men idet jeg
nu tænker paa al den Tilfredsstillelse, vor Samtale i sit Løb
har givet mig, overraskes jeg dog tillige af en modsat Følelse:
det forekommer mig, at vi have overladt os til en altfor
materialistisk Betragtning.
Alfred. Denne Følelse overfalder os let, hvergang vi
see en Sammenhæng mellem vort eget indre Liv og den
Indvirkning, vi modtage af den udvortes Natur; men hidrører
denne Følelse ikke derfra, at vi tage Naturen selv altfor
materialistisk? Det synes mig, at vi ved saadanne Leiligheder
glemme, eller rettere ikke minde os selv om, at den hele
Natur er Værket af den samme Aand, som vi skylde vor
egen Tilværelse. Naar vi ret levendegjøre os den Tanke, at
det er den samme Fornuft, de samme skabende Kræfter, der
yttre sig i den udvortes Natur, som i vor egen Tænken og
Følen, maa dette vort Forhold til Naturen jo fremtræde for
os som en Deel af Tilværelsens store Harmoni, og ikke som en
Følge af det Legemliges Overmagt over det Aandelige.
Frank. De har Ret. Jeg burde ikke engang have
ladet denne Betænkelighed komme til Magt hos mig, i vor
Samtale gaves der Antydninger nok, som burde forebygge den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
