- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
73

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større og større Systemer; men overalt i den hele Tilværelse
udenfor Jorden skal den kun see en Ørk, hvorhen intet
tænkende Væsen nogensinde trænger! Det ligger meget mere i
Tingenes Natur, at Fornuften til enhver Tid maatte
fremtræde i sin erkjendende Selvbevidsthed, ikke blot paa eet Punkt,
men i ethvert af de store Verdensled, kun paa forskjellige
Udviklingstrin, af hvilke det, som er bleven Mennesket til Deel,
neppe af os selv vil betragtes som det høieste, naar vi ret
overveie Ufuldkommenheden af vore Kundskaber, baade i
Henseende til deres Sikkerhed, deres Omfang og deres indvortes
Fylde. Ved Siden af den herligste Glæde over den Viden,
vi have været i Stand til at erhverve os, ligger den dybeste
Længsel efter en høiere Indsigt, hvis Mulighed skinner os
imøde. Skulle vi betragte hele Tilværelsen, som en levende
Fornuftaabenbaring i Tiden og i Rummet, maae vi tænke os,
at til enhver Tid træffes de forskjellige Udviklingstrin
fordeelte deri, saaledes, at nogle Led deri endnu ere
Taagekloder, andre allerede ere fortættede til Draabeflydenhed, andre
have opnaaet en fast Kjærne, og saa fremdeles, indtil de
høieste Udviklinger, og derfra tilbage igjen til de Led, som
befinde sig i en hendøende Tilstand, paa Veien til deres
Undergang. Vil man derimod antage, at det alene er paa
Jorden, at den selvbevidste Fornuft fremtræder i Skabningen, saa
staaer det dog fast, at der gaves en umaadelig lang Tid,
betegnet for os med dens Efterladenskaber, hvori Mennesket
endnu ikke var; i al denne umaalte Tid havde der da intet
Væsen kunnet være, som kjendende og tænkende opfattede
Tilværelsen. Enhver forsøge om denne Tanke taaler en grundig
Gjennemtænkning!

Det vil nu være indlysende, at den, som medbringer den
her fremhævede Overbeviisning om det over hele Tilværelsen
udbredte Liv, maa see Stjernehimmelen med en ganske anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free