Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det forstaaer sig, at jeg her blot har angivet mulige,
under visse Betingelser nødvendige eller sandsynlige Forhold;
det er aabenbar, at ogsaa andre Betingelser kunne finde Sted,
f. Ex. en større eller ringere Fuldkommenhed af de Dele, som
hos hine Beboere skulle svare til vort Nervesystem. Øiemedet
var her alene, at vise hvorledes de mangfoldigste Forskjelligheder
kunne herske ved Siden af Verdenseenheden.
Over Lydfornemmelserne vil jeg nu fatte mig meget kort.
Alle Zittringer af en vis Hurtighed i Legemer af tilstrækkelig
Tæthed frembringe Virkninger paa vort Høreorgan; dog ere,
som bekjendt, de Zittringer, som blive frembragte i luftagtige
Legemer, fuldkomment skikkede til at frembringe de mangfoldigste
og bestemteste Lydfornemmelser i os. Zittringer maae kunne
frembringes paa alle Verdenskloder; men paa Beboernes
Organisme vil det beroe, hvilke Zittringhurtigheder, der skulle
give bestemte til Kundskab om Omverdenen førende
Fornemmelser.
Jeg har hidtil kun anført Exempler, som i en udvidet
Betydning af Ordet kunne kaldes mechaniske; man vil spørge
om chemiske, hvorved Ordet igjen maa tages i den udvidede
Betydning; vi ville nu forsøge dette. Det maa tilstaaes, at de
chemiske Naturlove ligesaavel ere Fornuftlove som de mechaniske;
vel lader dette sig ikke gjennemføre saa fuldstændigt i
Henseende til hine som i Henseende til disse. Det er bekjendt
nok, at Naturlærens chemiske Deel har udviklet sig langt senere
end den mechaniske; det sextende Aarhundredes Kundskaber om
Varmen, om Elektriciteten, om Magnetismen og selv om
Stoffernes Forbindelser og Adskillelser vare kun ringe, mest af
Erfaringen givne Brudstykker, gjennem hvilke Grandskerne blot
hist og her kunde skimte en Lovstemmighed;
Fornuftsammenhængen i alt dette traadte kun saa meget mere frem, jo
righoldigere vore Kundskaber bleve. Jeg veed vel, at jeg
her opstiller Noget som Resultat af Historien, der for Tænkeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
