Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 3-4 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den smalle Strimmel af Nordamerika mellem
Alleghany-Bjergene og Atlanterhavet var i det
17de Aarhundrede bleven befolket af udvandrede
Englændere. Stuarternes meget strenge Optræden
mod de ivrige Protestanter, som snart fik Navnet
Puritanerne, bevægede en Mængde af disse trosstærke
Mænd, der satte den politiske og religiøse Frihed
højere end alt andet, til at forlade det gamle
Fædreland og søge sig Hus og Hjem i den nye Verden,
hvor de kunde bevare deres Uafhængighed og dyrke
Gud efter deres Hjerters Trang. 1620 drog den
første Skare afsted, omtrent hundrede Mand, som
senere fik Navnet »Pilgrimmenes Fædre«. De ankrede
i Bugten inden for Cap Cod; 1630 fulgte 320 efter og
slog sig ned paa Kysten af Massachusetts-Bugten, hvor
de straks efter deres Ankomst lagde Grunden til
Byen Boston.

Fig. 1. New York i 1776.

Forfølgelserne i Hjemlandet vedblev, og flere og
flere fulgte efter og sluttede sig til de første
Udvandrere. Ogsaa andre Nationer ydede deres Tilskud,
Holland, Tyskland, Frankrig og Sverige, og ved
Midten af det 17de Aarhundrede bestod »Ny
England« af fire Kolonier: New-Hampshire,
Massachusetts, Connecticut og Rhode-Island med Providence
Plantation.

De første Nybyggere var saa godt som alle
Landmænd og Haandværkere. Livet i de uopdyrkede
Skovstrækninger stillede store Fordringer til dem,
og under Kampen for det daglige Brød og mod de
indfødte Indianere udvikledes alle den angelsaksiske
Stammes bedste Egenskaber. Den lille Flok
Mennesker havde kun sig selv at stole paa. De blev
praktiske, nøjsomme, haardføre, snarraadige og
udholdende. Det frie Liv ude i Naturen udviklede deres
Uafhængighedstrang og deres medfødte Selvfølelse.

Lige Ret for Alle var det demokratiske Samfunds
første Grundsætning, og den politiske Frihed var
den Magnet, der drog stedse voksende Skarer ud til
den nye Verden.

Efterhaanden som Folkemængden tiltog, vendte
flere og flere sig fra Dyrkning af Jorden, der som
oftest kun gav sparsom Afgrøde, til Industrien. De
mangfoldige Floder gav Vandkraft i Overflod til
Maskinbrug; den ene Fabrik voksede op efter den
anden, Handelen begyndte, saa vel med Indlandet
som med Udlandet, og Koloniernes Velstand tiltog
fra Aar til Aar.

I 1760 bestod de amerikanske Kolonier af
treten Stater, de alt nævnte fire, der udgjorde det
oprindelige Ny-England, samt New-York, New-Jersey,
Pennsylvania, Delaware, Maryland, Virginia, Nord- og
Syd-Carolina samt Georgia. Befolkningen ansloges
samtidig til to Millioner Hvide og en halv Million
Farvede.

Kolonierne bestyredes af et staaende Udvalg,
sammensat af Medlemmer af Statsraadet og med det
officielle Navn: Lords of the Commitee of Trade and
Plantations (d. e. Koloni- og Handelskollegiet),
almindelig forkortet til Lords of Trade. I Spidsen for
hver Stat stod en Guvernør, i nogle valgt af
Beboerne selv, i andre udnævnt af Kongen; i to Stater
endelig, Pennsylvania og Maryland, gik Værdigheden i
Arv. Ved Siden af Guvernøren stod der i hver Stat
en folkevalgt, kontrolerende og lovgivende Forsamling.

Med Undtagelse af det engelske Sprog forsvandt
i Tidens Løb Fællesskabet mellem Kolonierne og
Moderlandet, og Beboerne følte sig snart mere
som frie Mennesker end som engelske Undersaatter.
Til at udvikle denne kosmopolitiske Følelse bidrog
ikke blot den store Mængde Mennesker af forskellig
Nationalitet, som Kolonierne optog, men ogsaa de
forskellige Jordbunds- og klimatiske Forhold,
Ernæring og Erhverv. En særlig amerikansk Type
dannede sig og fjernede yderligere Koloniernes
Befolkning fra Moderlandets.

Den engelske Regerings Optræden over for de
tretten Stater var i Reglen ikke egnet til at vinde
dem for sig. Dens Kolonialpolitik gik efterhaanden
mere og mere ud paa at hæmme Staternes raske
Udvikling og at lægge Hindringer i Vejen for deres
voksende Industri og Handel.

Fig. 2. Benjamin Franklin. Efter Maleri af Duplessis i Kunstmuseet i Boston.

»Amerika«, sagde Statsraadets Præsident en Gang
til Benjamin Franklin, Pennsylvaniens politiske Agent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>