Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 21-22 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om nogen Imødekommen hos dette Ministerium, og
hos enkelte af de mere forudseende Amerikanere,
dæmrede den Tanke, at det kunde blive nødvendigt,
at sætte haardt imod haardt. Samuel Adams opsatte
et Andragende til Kongen om Tilbagekaldelse af
Townshends Skattepaalæg. »Dette Dokument skal
altsaa snart berøres af en kongelig Haand«, sagde
hans Datter en Aften, da han havde nedskrevet den.
»Hvis det ikke
snarere bliver af en
kongelig Fod og
paa en ublid
Maade!« svarede
hendes Fader.
Samtidig udsendte han
en Rundskrivelse
til Koloniernes
lovgivende Forsamlinger, hvori han
erklærede
Townshends
Indførselsskatter for
stridende imod
Forfatningen og
opfordrede dem alle til
at staa Last og
Brast med
Massachusetts.

Fig. 18. Stephen Hopkins. Efter Maleri af Trumbull.

Samuel Adams
Rundskrivelse modtoges i alle Kolonierne med en
meget stor Tilslutning, og Amerikanerne indtog
straks den samme Holdning, som de havde taget
over for Stempelloven. Non-importations Foreninger,
d. v. s. Købmænds-Samfund, som forpligtede sig til
ikke at indføre noget som helst fra England,
dannedes alle Vegne; Befolkningen gav som før Afkald
paa al Luksus og Komfort, og »Frihedens Døtre«
var lige saa ivrige som Frihedens Sønner.
Naturligvis kunde der blandt de Handlende være enkelte,
som brød ud af Geledderne af Lyst til i en Fart at
tjene gode Penge. Men med dem blev der holdt
skarpt Øje, og Bladene satte dem uden Betænkning
i Gabestokken. Det var ikke behageligt at finde sit
Navn offentliggjort som paa følgende Liste over
Navnene paa de Handlende, som frækt vedbliver at
omgaa de nord-amerikanske Købmandslaugs i Enighed
vedtagne Bestemmelser med Hensyn til ikke at
indføre britiske Varer:

John Bernard, boende i Kingstreet lige over for
Hotellet.

James Mc. Masters, boende ved Treat’s Værft.

Patrick Mc. Masters, boende lige over for Skiltet
med Lammet.

John Mein, lige over for »Hvide Hest« og i Kingstreet.

Nathaniel Rogers, i den yderste Ende af Kingstreet,
lige over for Mr. Hendersons Pakhus.

William Jackson, ved Messinghovedet, Cornhill.

Theophilus Lillie, tæt ved Mr. Bemberton’s
Forsamlingssal.

John Taylor, skraas over for »Hjerte og Krone« i
Cornhill.

Anne & Elizabeth Cummings, lige over for Gamle
Forsamlingshus. — alle i Boston.

Thi selv om det ikke gik paa Livet løs, kunde
der dog vanke adskillige Livfuld Hug. Og én Straf
undgik man i hvert Fald næppe, nemlig at blive klædt
af og rullet, først i Tjære og dernæst i Fjer, — en
Afstrafningsmaade, som Amerikanerne synes at have
opfundet og anvendt med Forkærlighed.

Samuel Adams Rundskrivelse til Kolonierne og den
Tilslutning, den havde fundet, havde spændt Kongens
Taalmodighed til det yderste. Regeringen havde
altid set meget skævt til alt, hvad der kunde kaldes
samlet Optræden af Kolonierne, og denne Opfordring
til Samvirken mod dens egne Foranstaltninger
forekom den at grænse tæt op til aabent Oprør. De
Beretninger, den modtog fra den kgl. Guvernør i
Massachusetts, skulde ikke bidrage til at stemme
den mildere. I Stedet for at fremhæve som det
karakteristiske ved hele Bevægelsen, at det var
Koloniernes alvorligste og bedste Mænd, der paa
Lovens Grund, med Hensyn til nedarvede Rettigheder,
modsatte sig Regeringens Politik, fremstillede
Guvernøren Rejsningen som sat i Scene af en lille Del
samvittighedsløse Urostiftere, der blot ønskede
Lejlighed til at fiske i rørt Vande.

Som Svar fik han Ordre fra Regeringen til at
opfordre den lovgivende Forsamling i Massachusetts
til at tilbagekalde Samuel Adams Rundskrivelse og til
at befale Forsamlingerne i de andre Stater at tage
Afstand fra den. Hvis de nægtede at adlyde, skulde
de opløses og maatte ikke træde sammen igen, før
de afgav Løfte om at rette sig efter Regeringens
Ordrer.

Fig. 19. Thomas Jefferson. Efter Galt’s Statue i Virginias Universitetsbibliotek.

»Man forlanger, at vi skal tage vor Rundskrivelse
tilbage« raabte James Otis, da Regeringens Kundgørelse
var bleven fremlagt i Massachusetts Forsamling. »Lad
Regeringen tage sine Forholdsregler tilbage, eller
Koloniernes Rigdomme gaar for evig tabt for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>