Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 73-74 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Utrættelighed reddet New York for et fjendtligt
Indfald og bragt Regeringens Plan til at strande. Hans
Navn var paa alles Læber, og Washington betragtede
ham som en af Hærens dygtigste Officerer. Men i
den unge Kongres spandtes der Rænker lige saa
snedigt og underfundigt som i gamle Ministerier.
Arnold troede sig paa Grund af sin udmærkede
Tjeneste sikker paa at komme i Betragtning ved en
forestaaende Forfremmelse, hvor fire Brigade-Generaler
skulde rykke op til en højere Grad. Men til Arnolds
og alles — ikke mindst Washingtons — store
Forbavselse blev han, som var den ældsle
Brigade-General, forbigaaet, og fire Mænd, som var yngre, og som
ikke havde udmærket sig ved nogen Bedrift, rykkede
op. Washington bad ham indstændig ikke at lage
sig denne Forurettelse nær, og Arnold viste sit gode
Sindelag i Gerningen ved at afslaa en engelsk
Overrumpling og tilføje Fjenden et alvorligt Nederlag i
April 1777.

Fig. 55. Englænderne befæster Mount Defiance.

Det var paa denne Tid, at den engelske Regering
blev enig med sig selv om, at der maatte gøres noget
alvorligt. Og intet forekom den mere sikkert, end at
Erobringen af Kolonien New York, der kun talte
170,000 Indbyggere, blandt hvilke der skulde findes
en stor Mængde Royalister, vilde umuliggøre alt
Samarbejde mellem de sydlige Stater, fremfor alle del
opsætsige Virginia, og de nordlige Stater (Ny
England). Med den engelske Flaade, der efter Togtet i
Efteraaret 1776 var stationeret i St. Johns, havde
Englænderne vundet Herredømmet over Champlain
Søen. En betydelig Styrke under General Burgoyne
(Portr. Sp. 44) skulde nu drage denne Vej ned fra
Canada, overvælde Fort Ticonderoga og rykke mod
Syd ned til Albany ved Hudsonfloden, hvor
Mohawkfloden flyder ud i denne; samtidig skulde en anden
Styrke — under Oberst St. Leger — sammen med
engelskvenlige Mohawk-Indianere bemægtige sig Fort
Stanvix ved Ontario-Søen og gennem Mohawkflodens
Dal støde til General Burgoyne ved Albany; og
endelig skulde General Howe Syd fra trænge langs
Hudson, gennem Højlandet ved Peekshill og videre
mod Nord, for endelig ved Albany at støde til de to
ovennævnte Korps.

Hovedpunktet i den hele Plan var, at de tre
Korps, efter at have underlagt sig Landet fra
nord, nordvest og syd skulde mødes i Albany og
danne en saadan Styrke, at den vilde kunne
overvælde en hvilkensomhelst amerikansk Armé — thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>