Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - 1789
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DET NITTENDE AARHUNDREDE
üings altid vaagne Mistænksomhed skærpes over for
alt nyt og usædvanligt. Alt ukendt synes at rumme
en Fare, — man er kun vant til Ulykker og For-
Fig. 89. Omnibussen mellem Paris og Versailles i Tiden før
Revolutionen.
træd. Da der i 1787 blev Tale om en
Stænderforsamling, hed det sig straks: Det er kun for at
presse flere Penge ud af Lommen paa os! Men da
i 1789 Valgene til Rigsstænderne skulde til at
begynde, havde Tankerne faaet en anden Retning. Det
vidunderligste af alt viste sig virkelig at være sket:
Kongen vilde selv tage sig af de fortrykte. Det
stod tydelig at læse i Reglementet for Valgene, »at
Iis. Majestæt havde udtalt det Ønske, at det skulde
muliggøres alle hans Undersaatter, selv i de fjerneste
Dele af hans Rige, at fremføre deres Ønsker og
Besværinger for ham.« Derfor skulde der i hver
Valgkreds føres en Protokol, hvori alle Klager og
Besværinger over de mange bestaaende uheldige
Forhold skulde indføres tillige med Forslag til deres
Afskaffelse eller Forbedring.
Dette var om end en gammel saa dog atter en
uheldig Foranstaltning af Regeringen; thi Lidelserne
voksede ved at blive diskuterede paa Valgmøderne,
og Ulykkerne syntes større ved at blive fremstillede
med klare Ord og førte til Protokols i et
lidenskabeligt Sprog. Den store Befolknings Elendighed
blev den mere bevidst, og Forventningen om at faa
den afhjulpen saa meget større. Den gode Konge
vilde gøre noget for sine ulykkelige Børn, — men
hvad skulde der ske?
Svaret laa ligefrem i Fordoblingen af tredje Stands
Medlemsantal. Dette blev af Folket udlagt som, at
tredje Stand, den længe forhaanede og uretfærdigt
behandlede tredje Stand, endelig blev stillet lige i
alle Forhold med de privilegerede Stænder.
Saa bredte der sig ganske naturlig i enkelte
Provinser det Bygte, at »den bedste af alle Konger vilde
have, at alle Mennesker skulde være lige, — nu
skulde der hverken være Biskopper eller Herremænd,
eller Tiende eller Hoveri, eller Jagt- og
Fiskerirettigheder, hverken adelig Stand eller andre personlige
Udmærkelser; Folket skulde være fri for alle Skatter,
og de to tidligere privilegerede Stænder skulde fra
nu af alene bære Skattebyrden«.’
Men naar den gode Konge vilde gøre saa meget
for sine stakkels Undersaatter, saa vil han da
meget mere mætte dem, naar de er sultne. Og
Befolkningen stoler trygt paa, at den har Kongens
Samstemning, naar den hjælper sig selv til Rette. I
Foraarsmaanederne 1789 udbryder der over
trehundrede Opstande rundt omkring i Frankrig. Korn-
Fig. 90. Parisisk Gadesanger fra Revolutionstiden.
ske, naar det kommer til Stykket, endog en Smule
stolt af disse sine nære Frænder og Venner.
I de senere Aar har Almuen tillige faaet en
Følelse af, at Myndighederne ikke er saa stærke som i
magasiner bliver plyndrede, Generalforpagternes
Pengeskabe tømte, Tiender og Skatter nægtede,
Toldbetjentene jagede bort — alt under Raabet: Kongen
leve! og alt med den samme Begrundelse: Kongen
vil have det.
»Hjorden er bleven forladt af sin Hyrde«, den
store Masse af Befolkningen staar uden Ledere og
uden Førere; den har ingen til at vejlede og styre
sig, ingen, som den er vant til at høre eller til at
rette sig efter, ingen, som den tror paa og stoler
paa. Nu kommer det an paa, hvem der fremtidig
skal være dens Førere! Selv om Adelen vilde
forsøge med god Vilje at tage det Arbejde op, som den
én Gang har ladet ligge, og søge at indtage sin
naturlige Førerstilling, har Befolkningen en altfor dybt
rodfæstet Mistro til den og vil aldrig følge den. Saa
er der mulig mere Udsigt til, at det kan blive de
Mænd af tredje Stand, som taler saa højt og skriver
saa meget om Reformer og om Frihed og Lighed.
Men selv de er ikke Kød af Almuens Kød og Blod
af Almuens Blod; den har intet fælles med dem og
kender dem ikke, og det er ingenlunde umuligt, at
den foretrækker at lade sig føre af Smuglerne eller
af Røverne fra Landevejene. Dem er den godt kendt
med; i alle deres Kampe med Myndighederne har
Almuens Sympati været paa deres Side; thi den ser
selv en Fjende i de samme Myndigheder og er maä-
163
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
