Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Rigsstænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FRANSKE REVOLUTION
Fig. 95. Astronomen Jean
Bailly; født 1736; 1789
Formand for
Nationalforsamlingen og Boi’gmester i Paris,
henrettet 1793.
iøjnefaldende Forskel paa de tre Stænder som muligt;
ved Reglementet om Paaklædningen antydede
Regeringen sin Stilling over for Spørgsmaalet:
Fællesaf-stemning eller hver Stand for sig.
Og Adskillelsen i
Stænder blev yderligere
fremhævet faa Dage efter, da
de Deputerede den 2. Maj
var bleven tilsagt til
Audiens hos Kongen.
Gejstligheden blev først modtagen,
om Formiddagen, Adelen
om Middagen, og førtes
lige som denne gennem
opsmækkede Fløjdøre ind
i Kongens Kabinet. Tredje
Stand mødte først ud paa
Eftermiddagen og maatte
under almindelig Forvirring
vente tre Timer, inden
de ad en enkelt Sidedør
førtes ind i Kongens
Kammer, hvilket ikke var nær
saa fint som at komme i Kongens Kabinet.
Den næste Dag skulde Forskellen blive endnu
mere iøjnefaldende. I det glimrende Optog, der
bevægede sig fra Notredame-Kirken til Kirken St. Louis
tog tredje Stands Repræsentanter sig kun fattige ud
ved Siden af de privilegerede Stændei i deres
farverige og guldbroderede Dragter. Kongen var med i
al sin Pomp, Dronningen med alle sine Hofdamer
og Pager; alle Huse var smykkede med brogede
Tæpper, alle Yinduer besatte med pyntede Damer;
Musiken spillede, Solen skinnede, og alt syntes
lutter Lyst og Glæde. Men Mislyd, som skurrede
stærkt i Majestæternes og Hoffets Øre, lod sig dog
snart høie Den med saa megen Spænding
imødesete Begivenhed havde samlet en umaadelig Skare af
Tilskuere fra Hovedstaden og Provinserne. Og
efterhaanden som det lange Tog drog frem, blev det
tydeligt at tredje Stand, der som den mindst fornemme
Del gik forrest, o: fjernest fra Kongen, flk
Broderparten af de tæt sammenstuvede Tilskueres
Bifalds-raab og Hilsener. Hertugen af Orléans, der i sin
Egenskab af Hertug og Pair havde Ret til at gaa
umiddelbart i Kongens Nærhed sammen med
Prinserne af Blodet, havde givet Afkald paa denne Ret
for at hædre sine Vælgere og havde indtaget sin
Plads i de Deputeredes Rækker. Og denne
øjensynlige Demonstration blev hilset med saa lydelige
Bifaldsytringer, og Raabet: »Leve Hertugen af
Orléans I« lød med en saadan Styrke og Hyppighed,
at Dronningen følte sig ilde og nær havde maattet
træde ud af Processionen.
I Kirken kom det straks til støjende Optrin .
mellem nogle af Adelens og nogle af tredje Stands
Deputerede. Thi disse, som var komne først ind,
havde taget Plads til højre og venstre i Kirkens
Hovedskib, inden Ceremonimesteren var kommen til
Stede og havde forklaret, at tredje Stand maatte
beskedent nøjes med Pladserne i Sideskibene, medens
Hovedskibet var forbeholdt de privilegerede Stænder.
En af de Deputerede fra Anjou, Laréveillére-Lépeaux,
nægtede bestemt at efterkomme Ceremonimesterens
Opfordring til at forlade sin Plads og lod sig kun
med Møje af sine Kollegaer overtale til at give efter
og ikke fremkalde en aaben og mulig i Øjeblikket
skæbnesvanger Strid.
Talen blev holdt af den frisindede Biskop af
Nancy; han dvælede særlig ved Landbefolkningens
Elendighed, og hans Paavisning af det uretfærdige i,
at Skattebyrden hvilede tungest paa den fattige
Befolkning, og af de ulykkelige Følger af det bestaaende
Beskatningssystem, samt hans Slutningsord: Alt dette
finder Sted i den bedste Konges Navn, greb de fleste
af hans Tilhørere i den Grad, at de uden Hensyn
til Majestæternes Nærværelse og Stedet, hvor de
befandt sig, brød ud i lydelige Bifaldsraab og
Klapsalver. Men Adelen havde sikkert hellere set, at
den udmærkede Prælat havde valgt en anden Tekst
for sin Prædiken.
Endelig oprandt den store Dag, og den 5. Maj
Kl. 9 om Morgenen begyndte de Deputerede at
indfinde sig paa det opgivne Sted, en Bygning, der
benyttedes til mindre Festligheder, og som laa uden
for selve Slottet, paa Hjørnet af den store Allé, der
førte ind til Paris. Atter her understregedes
Forskellen paa de tre Stænder. Gejstlighed og Adel
havde faaet anvist Forsamlingsværelser i Bygningen,
men over for tredje Stands Medlemmer havde man
ikke været saa hensynsfuld, men lod dem vente
udenfor. Der var ved Salens Indretning blevet
anbragt tre Døre paa Bygningen, en for hver Stand,
og med Forbitrelse lagde de Mærke til, at de
privilegerede Stænder gik lige incl ad Sidedørene,
medens de selv var blevne henviste til en Bagdør, hvor
de maatte vente i to—halvtredje Time, inden alle
— med hele det gammeldags Ceremoniel fra 1614
— var anbragte paa Plads.
Først Kl. 1 meldtes Majestæternes og Hoffets
Ankomst. Den langagtige Sal afsluttedes for den ene
Ende af en afrundet Niche; i denne, midt paa en
ophøjet Tribune, tog Kongen Plads paa Tronen, paa
en lavere Stol til venstre sad Dronningen, den
kongelige Familie umiddelbart bagved og i en Halvkres
længere tilbage Hoffet i hele sin Pragt, med Damer
og Pager, Diamanter, Uniformer og straalende Dragter.
Nede foran Tribunen
ved et aflangt Bord
havde Ministrene deres
Pladser, langs
Længdevæggen til højre sad
Gejstligheden, til
venstre Adelen, og i
Bunden af Salen , lige
over for Tronen og
Ministerbordet, sad
tredje Stand. Galerierne,
som paa begge Sider
bares af joniske Søjler,
var fulde af elegante
Tilskuere, Damer og
Herrer, deriblandt en
Mængde Udlændinge.
Alle rejste sig, da
Majestæterne traadte
ind, og udbrød i livlige Bifaldsraab. Efter at Kongen
har taget Plads paa Tronen, rejser han sig paa ny og
tager sin Hat af som Hilsen; da han atter tager
Hatten paa og sætter sig, gør Gejstlighed og Adel og
Fig. 96. Grev Gabriel Mirabeau;
født 1745, død 1791.
235 173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
