Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Mirabeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O EN FRANSKE REVOLUTION
256 29(i
og hvad denne gjorde for at redde Kongedømmet,
thi Ulykken var først og fremmest den, at Kongen
og Dronningen ikke vilde lade sig hjælpe. Den eneste
Udvej, der var for Kongen, at stille sig i Spidsen
for Bevægelsen, at udnævne ansvarlige Ministre og
kalde alle kongetro og lovlydige Mænd i Provinserne
til Hjælp mod sin oprørske Hovedstad, kunde han
ikke slaa ind paa. Han manglede alle Betingelser
for at være Leder, og han frygtede fremfor alt en
Borgerkrig. Saa lidet følte han sig som Franskmand
— og paa dette Punkt har Marie Antoinette stor
Skyld — at han foretrak at blive befriet ved fremmed
Hjælp, og med
fremmede Tropper underkue
det Oprør, som hans
Forfædres Forbrydelser og
hans egne Mangler havde
fremkaldt, fremfor at
betro sig til de bedste Mænd
af sit eget Folk, fordi
han ikke kunde tænke
sig den Indskrænkning
i hans kongelige Magt,
som de fordrede.
Gang efter Gang
havde Mirabeau bønfaldet
ham om at tage ud til
et af sine Slotte i
Provinserne, helst opad
Bretagne til, hvor
Befolkningens Kongetroskab
var bekendt. Der
skulde han saa kalde
Nationalforsamlingen til sig,
og der skulde
forskellige Troppekorps, som
man mente at kunne
stole paa, trækkes
sammen. Nylig havde
Markis de Bouillé, ved at
underkue en stor
Opstand i Nancy, vist, at
der endnu hist og her
fandtes Disciplin
mellem Tropperne. Ham
satte Mirabeau sig straks
i Forbindelse med. Men
fremfor alt: Kongen
maatte forlade Paris ved
højlys Dag, fuldkomment
aabent. Ethvert Skin af
en Flugt maatte undgaas. En Flugt til en
Grænse-fæstning, sagde Mirabeau profetisk, for at paakalde
fremmede Troppers Hjælp, vil være ensbetydende
med en Tronfrasigelse og drage de alvorligste Følger
efter sig.
Men en saadan hemmelig Flugt faldt langt mere
i Kongens og Dronningens Smag. De kunde ikke
tænke sig andet, end at de andre Monarker i Europa,
salvede og kronede som de, Herskere af Guds og
ikke af Folkets Naade, ikke kunde lade dem i Stikken;
de maatte dog tilsidst gribe ind og beskærme dem
mod det oprørske Folk, saa han i al Magelighed og Fred
kunde gaa paa Jagt og smedde Laase som før, og hun
kokettere og lade sig kurtisere som i de gode gamle Dage.
Fig. 118. Kongen taler i Nationalforsamlingen den 4. Febr. 1790.
Planer til Flugt blev udkastede, drøftede,
paabegyndte, opdagede og hurtigst muligt forladte. Brave
Mænd blev hængte uden at forraade, hvem der var
Deltagere og Medvidere. Kongen maatte ydmyge sig
til den 4. Februar 1790 at fremstille sig i
Forsamlingen og — noget mod bedre Vidende — erklære, at
han var fuldstændig uden Del i disse Planer og
besværge sin Troskab mod Revolutionens Værk.
Selv om Ingen vilde røre en Haand for Kongens og
Dronningens Skyld, maatte Udlandets Indblanding dog
befrygtes paa anden Maade. Tysklands Fyrster fulgte
Udviklingen i Frankrig med Opmærksomhed; mange
af dem havde Grund
nok til Forbitrelse,
nemlig de, som truedes med,
at deres Besiddelser i
Elsass og Lothringen
skulde indlemmes i
Frankrig; og medens de alle
maa frygte for, at det
revolutionære Smitstof
skulde brede sig til deres egne
Lande, ønskede de
samtidig at drage saa stor
Fordel som mulig af
Frankrigs Svækkelse.
Kejseren kunde, hvor
meget han end som
Øster-rigs Hersker maatte
ønske at holde sig i Ro,
dog som Tysklands
Overhovede blive tvungen til
at blande sig i
Frankrigs Forhold. Det gjaldt
kun for Fyrsterne at
finde et antageligt
Paaskud.
Dette syntes ikke at
skulle blive vanskeligt.
Nationalforsamlingen
med sine
Menneskerettig-hedsteorier kunde ikke
undgaa at komme paa
Kant med fremmede
Stater, der ikke gik ud
fra disse
Grundsætninger. Den havde
tydeligt lagt sin Ringeagt
for Dagen ikke blot over
for de gængse
diplomatiske Former, men ogsaa
over for bestaaende Traktater og Overenskomster, og
optraadte saa udfordrende som ’vel muligt over for
de fremmede Magter. Men Mirabeau følte
Nødvendigheden af, at Frankrig maatte have Fred for sine
Naboer for at komme igennem sin frygtelige Krisis,
og for at sikre sig dette tog han selv Ledelsen af den
udenrigske Politik i sin stærke Haand.
Men da denne vældige Arbejder endelig var naaet
saa vidt og da han samtidig — i Foraaret 1791 —
havde faaet alt lagt til Rette til Udførelsen af en vidt
forgrenet Plan til at faa Kongen bort fra
Hovedstaden og faa en stor Del af Provinserne rejst imod
Paris — en Plan, hvortil han alene holdt alle
Traa-dene i sin Haand — da var ogsaa hans Kræfter ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
