Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Kongedømmets fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEDØMMETS FALD
i de nærmest følgende Dage. Fra Raadhusets Taarn
ligesom paa Pont Neuf vajede et kæmpemæssigt,
sort Flag med Indskriften: »Borgere, Fædrelandet er
i Fare!« Paa alle aabne Pladser var
Indrullerings-teltene slaaede op. Frihedshuen paa Spidsen af et
Spyd i Teltets Top ; et Flag med »Fædrelandet i
Fare!« foran Teltet; inden i et Bræt over to
Trom-^rner og ved Brættet en Mand med en stor Protokol.
Og her saa man et befriende Syn: de unge Mænd,
som i tætte Skarer syngende og raabende Hurra for
Frankrig drog op for at lade sig indrullere som Fri-
Og medens Pariserne i feberagtig Ophidselse
stirrede ud efter Mændene fra Syd, forberedte de
sig paa at føre et knusende Slag mod den Trone,
som syntes at være en Hindring for Landets Fred
og Ro. »Den hemmelige Oprørskomité« traadte i
Virksomhed. Sektionernes Valgbestyrelser, der ifølge
Loven skulde opløses umiddelbart efter Valgene, blev
uden videre siddende — for at vaage over
Indrulleringen af Frivillige hed det sig, men i
Virkeligheden for at danne en velorganiseret og kraftig Støtte
for Oprøret. Enkelte Brushoveder som Camille Des-
Fig. 126. Rouget de l’Isle synger Marseillaisen for sine nærmeste.
villige i Hæren for umiddelbart derefter at marchere
til Lejren paa Marsmarken,
Thi Fædrelandet var i Fare. Der stod Fjender
ved Landets Grænser, og der var Fjender, tusinde
Gange farligere, i Landets Hjerte. Den 25. Juli
indløb til Paris Krigserklæringen fra Kongen af
Prøjsen. Paa den var man til Dels forberedt; men
den samtidig indtræffende Proklamation, der var
udstedt i den prøjsiske Overfeltherre, Hertugen af
Brunsvigs Navn, men i Virkeligheden forfattet af en
fransk Emigrant, en Ven af Calonne, var man ikke
forberedt paa. Trusler og Hævnlyst lynede ud af
den; der skulde ikke blive ladet Sten paa Sten i
Paris, om der blev krummet et Haar paa Kongens
eller Dronningens Hoveder.
moulins og andre kunde ikke finde sig i den lange
Ventetid og foranledigede Uroligheder paa egen Haand.
Men de Konstitutionelle var endnu for stærke, og
der maatte lægges andre og mere gennemgribende
Planer.
Og disse Bestræbelser var ingen Hemmelighed.
Enhver, lige fra Kongen i Slottet til Drengene paa Gaden,
vidste Besked med, at der forberedtes et stort Oprør.
I Tuilerierne herskede der stor Befippelse. Den ene
Plan til et dristigt Kup for at besværge Stormen eller
til Flugt afløste den anden. Alle strandede de paa
Kongens eller Dronningens Modstand. Hun havde
sat sig i Hovedet at ville sætte Magt mod Magt og
var nu mere end nogen Sinde sikker paa, at de
fremmede Tropper vilde bringe Frelsen.
290 282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
