Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Direktoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KONSULATET
445
402
f
Han valgte derfor derind alle, hvis Navne var
komne ham for Øre som Dygtigheder, af hvad
Standpunkt og Anskuelser de end monne være;
konservative Embedsmænd fra Regeringskontorerne i
Kongedømmet, Retslærde og Statsøkonomer med nyere Ideer
og varmblodige Fremskridtsmænd, der var uddannede
i Revolutionens hurtig modnende Skole; men højt
over dem alle stod han selv. »Jeg forlanger ikke
Raad, men Oplysning og Underretning; det søger
jeg paa alle Kanter . . . Jeg lader mig ikke blænde
af et Navn . . . Det vanskelige ligger ikke i at vælge
Mænd; nej, det sværeste er paa bedste Maade at
udnytte Evner og Talenter hos de Mænd, man har
valgt!«
Disse Udtalelser er i høj Grad karakteristiske for
Ronaparte. Raad
beder han ikke
om, derimod om
Oplysning, den
søger han alle
Vegne. Han
undersøger hvert
Spørgsmaal for
sig, efter at have
sønderlemmet det
ved den fineste
og nøjagtigste
A-nalyse og stadig
raadspørgende de
to store
Autoriteter: Tiden og
Erfaringen. Han
skaffer sig Rede
paa Oldtidens, paa
Ludvig XIV’s, paa
Frederik den
stores Lovgivning.
Naar man
forelagde Første-Konsulen et
Lovforslag eller en
Forordning , undlod
han aldrig at
stille følgende
Spørgsmaal: »Er
dette Lovforslag
fuldstændigt? Er
alle Tilfælde
forudsete? Hvorfor
beskæftiger De Dem ikke med dette Punkt? Er det
nødvendigt at sige dette? Er det retfærdigt? Er det
nyttigt? Hvordan var det før, i Rom, i Frankrig?
Hvordan er det nu? Hvordan er det andre Steder?«
»Hvad der udmærkede ham,« siger et Øjenvidne,
»var ikke blot hans gennemtrængende, alt omfattende
Intelligens; det var fuldt saa meget hans bøjelige,
stærke og udholdende Opmærksomhed. Han kan
arbejde 18 Timer i Træk med det samme eller med
forskellige Arbejder. Jeg har aldrig set ham
aandelig træt; jeg har aldrig set ham mangle aandelig
Spændstighed, selv under den voldsomste Anstrengelse,
selv i Vrede. Hyppig blev jeg kaldt til
Første-Konsul, som aldrig undlod personlig at diskutere med
de Statsraader, som han betroede Undersøgelsen af
et eller andet administrativt Spørgsmaal. Han for-
dybede sig deri til de mindste Detaljer, uden dog
nogen Sinde at tabe det endelige Maal, Helheden og
Midlerne dertil, af Syne. Lige fra ubetydelige Sager
som Loven om Maal og Vægt og til saa vigtige
Lovforslag som det om Domstolenes Ordning har
Bonaparte diskuteret alt og meget ofte oplyst alt.
Utrættelig ved Arbejdet var han med stor Punktlighed og
Iver til Stede ved alle Statsraadets Møder, som han
lod strække sig over 5—6 Timer uden Afbrydelse,
og enhver Sag fik Præget af hans Talents
Overlegenhed, før han prægede den med sin Stillings
Autoritet .. . Han har i Statsraadet indført en livlig og
tvangfri Diskussion, der er fuldstændig fri for de
Ubekvemmeligheder, der hefter ved en Diskussion fra
Talerstolen. 10—12 Timer daglig arbejdede
Bonaparte, snart i
Ad-ministrationsraa-dene, snart i
Statsraadet, hvor
alle de nye
Forordninger , der
skulde
fuldstændiggøre den saa
længe ufuldkomne
Lovgivning, blev
diskuterede i hans
Nærværelse. —
Han forlangte af
Ministrene Besked
om de mindste
Detaljer og
henvendte sig hyppig
til de
underordnede Embedsmænd, naar
Ministrene ikke
havde formaaet at
give ham
fyldestgørende Oplysninger . . . Det
hændte ikke sjældent,
at Ministrene kom
fra Statsraadet,
dødtrætte efter de
lange
Forespørgsler og
Interpellationer, mens
Bonaparte, der
næppe lagde Mærke
dertil, kun talte om sit Dagsarbejde som en Adspredelse,
der knap nok havde skaffet ham lidt Aandsgymnastik.
Ved sin Hjemkomst kunde en Minister da ofte finde
10 Breve paa sit Skrivebord, i hvilke han
forlangte øjeblikkeligt Svar, til hvis Udarbejdelse hele
Natten næppe slog til. I Januar 1800, da Stoffet
var særlig overvældende, tog han selv Natten til
Hjælp, og forlangte de krigs-, inden- og
politiministerielle Sager tilsendt sig Kl. 10 om Aftenen. Ofte
ledede han da Forhandlingerne i disse Sektioner fra
Kl. 10 Aften til Kl. 5 Morgen. Raadsmedlemmerne
segnede af Træthed og faldt i Søvn paa sine
Pladser, men Ronaparte selv, frisk og spændstig som
altid, ruskede i dem: »Op, Borgere Ministre! Op!
Klokken er kun 2, vi maa gøre noget for de Penge,
det franske Folk giver os.«
Fig. 160. De tre Konsuler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
