Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSERD ØMMET
Kunstnere paa Scenen spille Kejser, langt bedre end
jeg er i Stand til.« Ogsaa paa anden Maade gjorde
han Forskel mellem det gamle og det ny. Han
antog ikke Kongenavn og valgte ikke Kronen som sin
nye Værdigheds Emblem; dertil tog han den antike
Laurbærkrans, og fandt i Titelen Empereur en
Betegnelse, der i franske Øren ganske havde Klangen
af den gamle romerske Feltherretitel: Imperator, og
som bragte Krigsherren i Minde paa samme Maade
som det germanske Kejser leder Tanken hen paa
Herskeren.
Dagen efter Kroningen aflagde Hæren Ed til
Kejseren paa Marsmarken, og ved samme Lejlighed lod
Napoleon uddele nye Feltmærker til Afdelingerne:
klingende Navne, og en af Ludvig XVI’s tidligere
Diplomater, uddannet i det gamle slebne Hofliv, de
Ségur, overtog Stillingen som Overceremonimester.
Hele Etiketten og det stive Ceremoniel fra Ludvig
XVI’s Hof blev kaldt til Live paa ny, — Napoleon
vilde i ingen Henseende staa tilbage for sine
Forgængere paa den franske Trone.
I England havde Napoleons Kroning vakt en
umaadelig Forbitrelse. Man havde der en lige saa
klar Opfattelse af Forholdene som General
Bonaparte havde haft i 1797, da han skrev til Direktoriet:
»Har vi kuet England, da ligger Europa for vore
Fødder.« »Frankrig har vovet,« hed det i England,
at sætte Jakobinismen paa Tronen i Bonapartes
Fig. 180. Napoleon sælter selv Kronen paa Josephines Hoved den 2. Decbr. 1804.
Stænger med en forgyldt Ørn paa Toppen. Ørnen
afløste straks Republikens Vaabenmærke, den galliske
Hane.
Umiddelbart efter Forfatningsforandringen havde
den nye Hersker omgivet sig med en glimrende
Skare Regeringsembedsmænd. 6 Stordignitarer, blandt
hvilke hans Broder Joseph var Storvalgherre og
Louis Connetable stod Tronen nærmest; derefter
fulgte Storofficererne, 16 Stormarskaller, en Mængde
Civilembedsmænd og endelig 14 Generaler som
Marskaller af Frankrig. Til Hofembedsmænd, thi en
straalende Hofstat blev oprettet ligesom før
Revolutionen med Overhofmarskal, Overhofjægermester,
Overkammerherre, Paladsdamer, Hofdamer o. m. a.,
søgte Napoleon særlig Folk af den gamle Adel med
Person. Det er en Fornærmelse mod Europas
Kongedømmer, og Europa skylder sig selv at føre
en skaanselløs Krig mod Usurpatoren.« Og under
Frygten for den stadig truende Landgang og med
Løfter om rigelige Understøttelser i klingende Mønt
spejdede England mere end nogen Sinde før efter
Forbundsfæller mellem Fastlandets Monarker.
Allerede 1802 havde Talleyrand skrevet til den franske
Gesandt i London: »England vil, hvis det tænder
Krigsluen paa Fastlandet, tvinge Første-Konsul til at
erobre Europa.« Disse Ord stod lige saa godt ved
Magt 1804 som i 1802, og da England skj’ldte sig
selv skaanselløs Krig mod Napoleon og af alle
Kræfter forsøgte at forlægge Krigsskuepladsen til
Fastlandet, var dermed Europas Historie for det
449
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
