- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
457-458

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EUROPA INDTIL 1815

hver, som hører om en Soldat, at han var med ved
Austerlitz, véd med det samme: Der er en, som
ikke er bange!«

To Dage senere fandt det berømte Møde Sted
mellem Habsburgernes Ætling og de Franskes Kejser.
Alle de gængse Fortællinger om dennes Grovhed og
Overmodighed over for hans slagne Modstander maa
betragtes som fuldstændig opdigtede. Napoleon var
tværtimod ved dette sit første Møde med en af
Europas legitime Herskere Forekommenheden og
Høfligheden selv. Kejser Frans opnaaede en
Vaaben-stilstand og bragte sin Forbundsfælle den
Underretning, at Napoleon var villig til at slutte Fred med
begge Magter uden at fordre Landafstaaelse af
Østerrig, hvis Zaren vilde afspærre sine Lande for
"Englænderne.
Men
Russerne havde for
god Brug for
de engelske
Subsidier til
at ville gaa
ind herpaa.
Zaren
overlod Kejser
Frans til hans
Skæbne og
drog allerede
den 6.
December bort med
de sørgelige
Rester af sin
Hær. Den 15.
Decbr,
sluttede Prøjssen
Forliget i
Schönbrunn
med
Napoleon og indgik
Forbund med
ham mod at
faa
Kurfyrstendømmet
Hannover.
Det fik
Napoleons dybeste
Foragt med i
Købetfordets
lumpne

Kræmmerpolitik. Nytaarsdag 1806 undertegnede
Kejser Frans de haarde Fredsbetingelser, som var
opsatte den 26. December i Presburg. De italienske
Besiddelser, som Østerrig havde beholdt ved Freden
i Campo Formio, blev overladte til Kongeriget Italien
med Undtagelse af Triest; alle Napoleons
Foranstaltninger i Italien blev godkendte, og Frankrigs
Forbundsfæller, Bayern og Würtemberg, ophøjedes til
Kongeriger og fik forskellige Byer og Landskaber.

Freden i Presburg bragte Frankrig en overor
dentlig Landudvidelse, og Napoleon var nu nærmere
end nogen Sinde ved Virkeliggørelsen af sine Drømme
om Europa under én Hersker, der havde Konger til
Embedsmænd og som tildelte sine Generaler
Kongeriger og Fyrstendømmer. Han begyndte straks.
Dagen efter Fredsslutningen meddelte han i en Armé-

Pig. 183. Napoleon ved Friedland

befaling, at Bourbonerne, der til Trods for deres
Neutralitet under Krigen havde spillet under Dække
med Englænderne, havde ophørt at regere i Neapel.
Paa den ledige Trone satte han sin Broder Josef;
hans Stifsøn, Eugen, var alt udnævnt til Vicekonge
af Italien; hans Broder Louis blev Konge af
Holland; General Murat, som havde ægtet hans skønne
Søster, Caroline, blev Storhertug af Berg, et nylig,
til Dels paa Prøjssens Bekostning dannet
Fyrstendømme. Af de erobrede venetianske og neapolitanske
Landskaber oprettede Napoleon endelig 16
Hertugdømmer, der senere tildeltes hans mest fremragende
Mænd.

Napoleon havde tidligere udvidet Prøjssens Magt,
for i denne Ståt at have en nødvendig Modvægt mod

Østerrig.
Endnu ved det
efter Slaget
ved Austerlitz

indgaaede
Forlig med

Prøjssen,
havde han
givet det
Løfte om
Hannover, et
Løfte, som han
i al
Hemmelighed aldrig
tænkte paa
at holde. Men

Prøjssens
Stilling under
den nu
tilendebragte Krig
bragte ham
til at
virkeliggøre en
gammel Tanke i
fransk
Politik, idet han
nemlig af
Bayern, Würtemberg, Baden
og en
Mængde Smaasta-ter i det
vestlige Tyskland
oprettede

Rhinforbundet som en Modvægt over for baade
Prøjssen og Østerrig. Det var en Begyndelse til det
gamle vesterlandske Rige, saaledes som det havde
været sammensat af Frankrig, Italien og Tyskland.
Og det var ensbetydende med det hellige romerske
Riges Opløsning. Den franske Magthaver indsatte
paa egen Haand den tyske Kejsers Vasaller og gjorde
dem til Konger efter Behag, og det var derfor kun,
hvad man kunde vente sig, naar han den 1. August
1806 lod tilstille den tyske Rigsdag en Meddelelse
om, at han ikke længere anerkendte noget tysk
Kejserrige. Den 6. nedlagde Kejser Frans sin Værdighed
som tysk Kejser og antog Titel som Kejser af Østerrig.

Den fremmede Erobrers egenmægtige Skalten og
Valten i Tyskland havde begyndt at vække det tyske
Folk af sin lange Dvale; Napoleons ved alle Lejlig-

457

458

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free