- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
471-472

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det nittende aarhundrede

Tropper, der var bedre rustede, stærkere i Tal og
langt mere indøvede end nogen Sinde før, besatte
straks det unge Kongerige Bayern, der, som hørende
til Rhinforbundet, stod paa Frankrigs Side.
Befolkningen i Tyrol, der ved Freden i Presburg var
bleven skilt fra Østerrig og lagt til Bayern, rejste sig
og jog i en Fart Bayrerne og Franskmændene paa
Porten.

Men de østerrigske Tropper, der stod i Bayern
under Erkehertug Carl, var ikke saa hurtige i
Vendingen som Bjergboerne i Tyrol. De Franskes
daarlige Stilling og urigtige Manøvrer var ikke blevne
udnyttede, og da Napoleon efter at have ladet
foretage store Udskrivninger den 17. April stødte til
Hæren, blev alt forandret som ved et Trylleslag. I

Løbet af fem Dage slog han Fjenden ved Landshut,
Abensberg og Eckmühl og tilføjede ham et Tab af
50,000 Mand. Nu kunde den østerrigske Overgeneral,
Erkehertug Carl, ikke tænke paa Angreb længer.
Under stadig Fægtning med de forfølgende
Franskmænd trækker han sig tilbage langs Donau, gaar
over paa den nordre Bred ved Krems og lejrer sig
paa Højderne Nordvest for Wien.

En Uge før han selv havde- forudsagt det — den
12. Maj — stod Napoleon foran Wien, og den
følgende Dag besatte han efter en hæftig Modstand
Byen. Men da han den 21. og 22. Sydost for Byen
søgte at gaa over paa Donaus nordre Bred og for at
tilintetgøre den fjendtlige Styrke vilde sætte sig fast
i Landsbyerne Aspern og Esslingen, standsedes han
— første Gang personlig — i sin Sejrsmarch. Flere

Gange styrtede Donaubroen sammen for de
Stenpramme og Bjælker, som Fjenden lod drive ned
paa den med den rivende Strøm, og hans
Forstærkninger blev derved afskaarne fra at tage Del i Slaget
og støtte Lannes i hans voldsomme Angreb. Om
Aftenen den 22., efter at de angrebne Landsbyer var
tagne og tabte seks Gange, maatte Napoleon lade
Fjenden beholde Valpladsen og selv gaa over paa
den store Donau-Ø Lobau, som han straks lod
befæste. Tilbagetoget blev dækket med stor Bravour
af Masséna.

Napoleon trak imidlertid alle sine disponible
Tropper til sig, og Vicekongen af Italien, Eugen, fik
paa Marchen til Wien i Sejren ved Raab Oprejsning
for sit Nederlag i Norditalien. Natten mellem den

4. og 5. Juli gik Kejseren med sin Hær over Donau-,
armene ved Lobau, og den 6. slog han Erkehertugen
ved Wagram. Otte Dage senere forberedte han sig
til det sidste afgørende Slag ved Znaim. Fægtningen
var allerede begyndt — da en østerrigsk Parlamentær
bragte Forslag om en Vaabenstilstand. Efter lange
Forhandlinger undertegnedes Freden den 13. Oktober
paa Schønbrunn ved Wien, hvor Napoleon opholdt
sig. Østerrig maatte atter afstaa Landsdele —
Vest-Gallicien og Krakau til Storhertugdømmet Warschau
og Landene ved det adriatiske Hav (de illyriske
Provinser) til Frankrig — samt betale 100 Millioner
Francs i Krigsomkostninger. TjtoI skulde atter
gives tilbage til Bayern; men det modige Bjergfolk
vilde ikke nedlægge Vaabnene og førte hele Aaret
igennem under Andreas Hofer en heldig Krig mod

377

472

Fig. 188. Alexander I modtager Frederik Wilhelm III uden for St. Petersborg d. 7. Januar 1809.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free