Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stranden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er mig de begge sviger,
mens jeg vogter deres Riger:
daglig, daglig må jeg dø!
Jeg er Stranden, ensom udstrakt
mellem Land og Sø.
Jeg er Stranden, den der savner
Havets Kraft og Jordens Fred.
men i mig, som er kun Stranden,
møder Verdnerne hinanden,
Havets Uro, Jordens Hvile
favnes på min Bred.
Havsalt Blæst og Blomsterånde,
Kildens Latter, Bølgens Vånde
gynger hos mig, Favn i Favn.
Jeg er Stranden, sælsom er min
Rigdom og mit Savn.
II
Jeg er Mennesket, jeg blomstrer
nu af Ånd og nu af Blod.
Ildhu slider; Lyst bedrager,
jeg må bære begges Plager,
thi af begges Kamp og Favntag
randt mit Væsens Rod.
Snart uendelige Tanker,
snart ikkun en Puls der banker,
og dog En i Tid og Rum —
Uden mig var Stoffet Støv kun,
og var Tanken stum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
