Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jens Laurits Arup - Tale i latinskolens festsal 6te april 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
sted kjendes kim af de sørgelige følger, det efterlader.
Men ogsaa paa en urigtig maade kan vort samfunds
bestræbelser sættes i forbindelse med det religiøse liv
i mennesket; det sker, naar der lægges nogen vegt
paa den blotte ndvortes gjerning, som om den var et
vidnesbyrd om, at man bavde naaet et høiere kristeligt
standpunkt; naar den enkelte last afsoudres, som om
den ndelnkkende skulde bekjæmpes; naar daabspagtens
belligbed svækkes, eller stilles i et urigtigt lys, som
om forsagelseu i den ikke allerede gjaldt alt ondt; —
og jo farligere enbver forvanskning af sandheden paa
dette gebet er, desto mere opfordres vi til forsigtighed
og selvprøvelse, Ja, vi opfordres til at bolde fast ved
ordet og aanden, at gjøre vor gjerning i kristelig tro,
med kristelig kjærligbed, med kristeligt baab; da, da
skal den lykkes. Ved vi, at vi er redskaber i Her
rens haand, da bliver det ogsaa ber ikke vor, men
hans vilje, vi ndretter; og bor kjærligbeden i vort
hjerte, da vil vi ynkes over den jammer og elendig
bed, brændevinet udbreder fjernt og nær, og i baab til
bam, der styrker de svage, vil vi kjæmpe ærlig og
modig imod den fiende, der truer med ødelæggelse.
0 kaster et blik ind i bin elendigbedens bolig! Nød
og savn og sygdom bar der sit bjem, men ingen
taalmod til at bære dem, intet kristeligt siud, der fra
ordet og bønnen kan hente styrke og tillid Gift
bægeret, bvoraf elendigbeden udstrømmer, staar der;
den bedøvelse, det skjænker, er den eneste lægedom,
sjælen attraar; mennesket, skabt i Guds billede, søger
sin trøst i at synke under dyret! Og hine usle,
gustne, nøgne smaa, hvad savner de? De savner
faderomsorg og moderpleie, de savner kjærligbed og
veiledniug, opdragelse og eksempel; ak, de savner nu
barndomsglæder og skal engang savne styrkende barn
domsminder; tbi ryggesløsbed omgav dem fra vuggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
