Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 30te august 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
overbevisning. Der gives ogsaa en anden dannelse, som
er ren menneskelig, og en frngt af en omhyggelig brng
af de til menneskets raadighed her nedenfra frembndte
midler, en dannelse med skarp og klar forstand paa
alt, kvad der er indenfor dens omraade, og med nd-,
viklet sans for ret og pligt. Hvor meget end denne
bærer det menneskeliges præg, hvor meget egoistisk
deu er i sin iuderste grand, saa er dog ogsaa den
villig til at være med, hvor nødraabet lyder, saa
ofrer den dog sin alvorlige tanke, sin hjælpsomme
haand og sit ndholdende arbeide, hvor den har fundet,
at noget kan vindes for menneskelykke. Er nn disse
bestemmelser her nfnldkomment betegnede, saa er dog
vel saa meget klart, at det, som man i almindelighed
kalder «de dannede klasser», ikke gaar ind nnder dem,
men at man meget mere ved dette ord forstuar dem,
som er enten høiere eller bedre stillede i samfnndet,
til hvis raadighed vel de fleste dannelsemidler staar,
men nden at det dermed er sagt, at disse enten er
benyttede eller benyttes saa, at det rette maal naaes.
Meget mere tnrde det være saa, at de, hvis vilkaar
i denne verden prises som de bedste, hvis ønsker og
begjæringer let og hurtig tilfredsstilles, hvis flygtigste
luner imødekommes, ogsaa er de, hos hvem egen
viljen lettest udvikler sig til herredømme, for hvem
hensyn til egen bekvemmelighed, egen ro og nydelse
saa ofte er det ene bestemmende, og af hvem man
vel, naar kjærlighedskravet opstilles, kan Js vente en
gave endog med rand haand, men ikke opofrelse af
tid og kraft, ikke opgivelse af det tilvante, end mindre
ndholdende ansfcrengelse og kamp. Det er ikke kri
stendommen blot, fra hvis forkyndere det lyder: Be
tragter, baldre I eders kald, at ikke mange vise efter
kjødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme
er kaldte, men hvad der er daarligst for verden, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
