Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Tale ved aarsmødet 13de oktober 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
vilkaar delt i to klasser, til hvilke den sag, hvorom
her liandles, stiller sig i noget forskjelligt forhold,
idet afhold fra eller ialfald formindsket nydelse af
hrændevin for den ene klasses vedkommende kan
haahes hevirket gjennem foranstaltninger paa lovgiv
ningens og heskatningens vei, medens saadanne foran
staitninger for den andens vedkommende i det store
taget altid vil hlive uvirksomme. Ved den første
klasse sigter jeg til dem, for hvem den fordyrelse af
hrændevinet, som gjennem stats-heskatning og kom
mime-heskatning i forening kan opnaaes, er et moment
af nogen hetydning, og som har saa megen vanske
lighed ved at anskaffe sig hrændevin for længere tid
paa én gang eller for at faa det hentet fra fjeruere steder,
at tilintetgjørelse af ndsalgs- og ndskjænkningsstedei
i større omkreds for dem hliver en foranledmng fil
at afholde sig fra at drikke hrændevin eller ialfald
til at drikke det sjeldnere. Yed den anden klasse
sigter jeg til dem, med hvem alt dette ikke ei iil
fældet, for hvem den omstændighed, om liver dram er
noget hilligere eller noget dyrere, er helt eller ialfald
relativt ligegyldigt, og hvem det kommer ud paa ét,
enten de forskaffer sig hrændevin fra nærmere eller
fiernere hold, i større eller mindre kvantiteter ad
gangen. Den første klasse kan sættes nogenlunde
enstydig med den, der med det gjængse ndtryk he
nævnes den ikke konditionerede, den sidste med den,
der henævnes den konditionerede. Paa den første,
altsaa paa almnesmanden og den arheidende klasse,
har følgelig de siden 1845 paa lovgivningens og he
skatningens vei trutne foranstaltninger mod hrænde
vinet kunnet virke, medens afholdsvennernes hestræ
helser paa samme tid har havt sin store indtiydelse
ogsaa paa dette felt, hvilket noksom fremgaar derat,
at afholdsforeningerne sågen seet i sin almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
