Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale ved aarsmødet 25de august 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
intet bedre middel. Thi seiv den mangelfulde, util
strækkelige fremgangsmaade, der dog modsætter sig
ondet, har under saadanne omstændigheder, ligeoverfor
ligegyldlgheden, en meget stor fortjeneste. Men nu
spørger vi den alvorlige, menneskekjærlige mand, der
staar udenfor vort forbund: Hvorledes kan du, om
given af brændevinets ødelæggelser, udstaa at bruge
denne drik, skjønt du saa let kan undvære den? Era
den stund det er indseet, at brændevinsondet er bleven
en almindelig, og ak en beskjæmmende folkesorg,
kviler der jo en forsmædelse over denne nydeise som
over ingen anden. Lad os da ei tvile om reformens
grundsajtninger og udsigter; de er i og for sig lette
at forsvare og fremstille; men den fordring, der vender
sig til personligheden, svækkes i intet tilfælde ved
feilslutninger eller misgreb, der skulde kunne paavises
i reformen. Her er vi jo dog ei paa theoriernes felt,
Enhver maa føle, at det først og fremst er et krav
til hans eget liv og levnet, som træder ham imøde
og skal komme til afgjørelse. Eller vil nogen be
kjende, at han ønsker at holde sig fjern fra humane
stemninger og medborgerlige opofrelser? Ingen af de
maadeholdne brændevinsdrikkere vover at sige det.
Og hvor liden en opofrelse er dog dette afhold for
den, der seiv lægger vegt paa, at han kun sjelden
bruger drikken? Afhold, fremkaldt af menneskekjær
lighed og af modbydelighed for en unødig drik, ’der
stifter saa megen ulykke, er dette for store fordringær
tilgode, retsindige nordmænd? Men jeg berørte endnu
et hensyn, der for mange pleier have vegt; jeg nævnte
den beskjæmmelse, der ved umaadeligheden er heftet
ved brændevinsdrik; og ingen kan negte, at en be
vidsthed herom nu er tilstede overalt, hvor drikken
til maade nydes. Hror sælsomt da, at den agtbare
mand, der ei engaug er i vanen, alligevei kan bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
