Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Toldskatternes Omraade staar vi derimod fjernere fra hverandre
end nogen Sinde. Og her bærer Sveriges Protektionister Ansvaret
for Splittelsen.
I 1885 var de 3 Landes Toldtariffer endnu saa nært beslæg
tede, at Udarbejdelsen af en fælles Tarif paa det bestaaende
Grundlag ikke frembød særlige Vanskeligheder. Dette fremgaar
bl. a. af en Sammenstilling, som C. F. Tietgen lod udarbejde til
Brug for Deltagerne i en Tolddiskussion paa Handelsmødet i
København 31. August 1885. Men i 1888 gik Sveriges Protek
tionister uden i Forvejen at have sikret sig Norges Samstemning
over til Toldbeskyttelsen efter tysk Mønster. Og den svenske
Tarif, der oprindelig indeholdt et Par hundrede Positioner, er
under fortsatte Udvidelser efterhaanden svulmet op til et Omfang
som en Diktionær med over 1,300 Positioner. Norge, der længe
holdt fast paa Frihandelsprinciperne, har i den nyere Tid fulgt
Sveriges Eksempel og fortsætter nu sin nye Toldkurs ad den Vej,
paa hvilken Industriens toldbeskyttede Interessenter erfarings
mæssigt overdøver alle andre Samfundskrav under Raabet: Mere
Told". Professor Falbe-Hansen udtalte en Gang de — her efter
Hukommelsen gengivne — sande Ord, at 1 Fabrikant, der tjener
10,000 Kr. ved Toldbeskyttelsen, skraaler højere end 1000 For
brugere, der betaler 10 Kr. hver. Det norske Omslag virker des
mere overraskende, fordi man i de gamle norske Toldbetænk
ninger finder et saa fortrinligt Bevismateriale mod Toldbeskyt
telsen, at faa andre Landes toldpolitiske Udredelser kan maale
sig med Norges.
Den norske Digter Hans E. Kinck fremsætter i sin ovenfor
nævnte Artikel Den indre Styrke" i Tilskuerens Januarhefte det
Spørgsmaal hvem spillet udåd i grunden storst rolle ved unions
oplosningen 1905: vore politikere eller Henrik Ibsen? Og Prof.
Gerhard Gran siger et Steds i sin nylig udkomne interessante
Bog «Norsk åndsliv i hundrede år":
I Norge er der nu neppe mere end én mening om, at los
rivelsen kom som den modne frugt av et nationalt livs lang-’
somme vekst ..."
A. Peschcke Køedt; Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
