Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
ikke om, — bare vi faar lov til at beholde
prækestolene! Herren sørger for resten!" Og hvis
de for ramme alvor sagde dette og i tilfælde
handlede i overensstemmelse dermed, — se saa
var præsterne i almenhedens øine komne paa
det stade, at de kunde have ret til at tale
kristendommens sag ligeoverfor ethvert angreb".
Dette er, som man ser, ren Tolstoy’sk tale
— længe før den store russer hadde
fremtraadt som den oprindelige kristendoms forfegter.
Den unge, bare et par og tyve aar gamle
provinsliterats ord vakte opsigt. Jaabæk anbefalte
ham endog som kandidat til redaktørstillingen i
„Verdens Gang", og nuværende borgermester
H. E. Berner, som dengang var „Dagbladet"s
leder, aapnet ham adgang til sin avis.
Men det var ofte skralt med levemaaten. De
artikler, Garborg leilighetsvis sendte til aviserne
— han skrev dels i Dagbladet, dels i
Bergens-posten og dels lidt i Morgenbladet — kastet ikke
stort av sig, saa det blev halv- og helsult ut av
det hele. „Jeg bodde i Vaterland og levet paa
vand og brød", fortæller han. Skildringen i
„Bonde-studentar" av disse trængselsaar er langtfra
overdreven.
Da var det, at han gjennem nogen kjendinger
fra Stavanger kom i forbindelse med pastor
Hæ-rem, som var bestyrer av „Studenterhjemmet".
Det skulde nu vise sig, hvad stof den
vordende digter var skapt av. For han blev i
denne tid skrudd ind under indflydelser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
