Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
„Av laak Ætt", den dystre „Seld til den Vonde"
og den fortryllende lille skisse „Stordaad", hvis
stemning er som dugget av taarer.
Men det var ikke at vente, at avisens
abonnenter skulde kunne følge redaktøren paa hans
aandelige syvmilsfart. De fleste av dem var jo
landsens folk, som laa noksaa langt tilbake, og for
hvem den „nye tid" endnu var fremmed og fjern.
Som Garborg selv etsteds har skrevet: „Dette land
skulde efter sin natur og sine vilkaar være vei
skikket til at udvikle karakterer, men faktum er jo, at
vi har forholdsvis lidet af den sort, adskillig
begavelse, men en frygtelig mængde ustøhed og
usoliditet og en frygtelig mangel paa stolthed og mod."
Det var i det hele saa langt fra, at redaktøren
leflet for sine læsere, at han tvertimot sa dem
adskillige sandheter og paa alle maater søkte
at faa dem med paa den ene „farlige" tanke efter
den anden. Han fortæller dem, at „grautfatet"
ikke er alt i et menneskes liv; han skriver om
„kongedømme og republik"; og han berører et
saa ømtaalig emne som „kyrkjestriden". Men
han gjør det forholdsvis forsigtig, idet han tænker
sig, at kristendommen endnu en tidlang maa
holdes oppe av hensyn til folket.
Abonnenterne begyndte at knurre, og der
blaastes til ilden av „Fædrelandet" og „Luthersk
Ugeskrift", hvilke betegnet „Fedraheimen" som
et samfundsnedbrytende blad. Særlig forargelse
vakte det, da Garborg tok tilorde for „Taalsemd
i tru og meiningar". Det var noget rent uhørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
