Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
skulde drage til Italien, Tyrkiet eller Paris og give
alle Oftedøler og storthingsbønder en god dag og
leve af at skrive ugudelige bøger. Men nu er
det denne evige nervøse hovedpine, og saa er
der den ting, at jeg behøver en maaned paa det,
som andre klarer brilliant paa en formiddag".
Imidlertid er det ikke godt for mennesket at
være alene, og Garborg kjendte den, som vilde
dele godt og ondt med ham, selv om han hadde
„mistet noget af sit haar samt tre jæksler og sit
gode navn".
Det var frøken Hulda Bergersen.
Deres „bryllup" feiredes under en bytur, som
vor digter foretok hen paa høsten. I
„Kolbotn-Brev" er begivenheten skildret:
„Det var ein graasur dag, bryllaupsdagen vaar,
ein Kristiania desemberdag av rette slage. Eg
budde i eit gammalt trehus upp-i Pilestræte, i tvo
smaae myrke kot; der gjekk fra morgonen av
brur og brudgom og pakka kuffertar. Klokka
tolv kom Markus Olivarius Markussen1 og ein
til; so læste me døri og gjekk. Kristiania laag
og kava i desemberskodda og hadde ingin draum
um at noko stort skulde hende.
Brur og brudgom i kvardagsklæde og tvo
mann til stig inn paa kantore hjaa byfuten. Ein
litin kantorist kjem: „Hva ønsker De?" —
„Tak . . . denne dame og jeg vilde gjerne bli viet".
1 Modellen for denne skikkelse i „Mannfolk" og „Trætte
Mænd" er foged Andreas Hølaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
