Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Derfor er romanen med et stænk av ironi
betitlet „Hjaa ho Mor" eller „Hos Mama". For
„mama" tænkte bare paa at faa sin datter
„forsørget". Hun tænkte ikke paa, at det, „som
kvinden saa vei som manden trænger, ikke biot er
forsørgelse, men ogsaa kjærlighed, og det ikke bare
den fine kjærlighed, som er tilladt i bøgerne. Men
det er en af de menneskeligheder, som poeterne
tier om."
Som Garborg i „Mannfolk" hadde definert
mændene, definertes her kvinderne rent
naturhistorisk som kjønsvæsener. Og det hele mundet
ut i, at forholdene var ravgale. Alene en radikal
forandring vilde hjælpe.
„Spørgsmaalet om samfundets omordning er
forvildende stort. Men der gives udenfor
meta-fysiken ingen haabløse spørgsmaal.
Lad vore bedste hoder studere arbeidets
problem. Lad hele den oprykkende generations
hjærte og sind bøies hen imod det. Aldrig har
det vei hændt paa denne jord, at slægten ikke
har løst et spørgsmaal, som maatte løses.
En endelig ordning af det kjønslige
spørgsmaal kan kun tænkes i forbindelse med
ordningen af det sociale. Før vi kan komme til at
„begynde", maa dette blive os klart.
Mange drives frem mod de nye
samfunds-ideer ved problemet fattigdom; problemet
kjærlighed maa drive de andre den samme vei, saa
at vi tilsidst alle staar samlede foran den opgave,
hvis løsning fører ind i den nye alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
