Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
did af de brudte bølgers efterslag; vor lykke
er, at vi har havt disse store urbegavelser; men
der kommer en tid, da vi vil ønske, at moloen
havde været pokker i vold.
Vi blir ikke Stærke svømmere, og det vil
hævne sig. Det nytter ikke at nægte det: Der
er fattigdom i vore bøger som i vort liv.
Aandelig fattigdom, vidnesbyrd om, at ikke biot de,
som beskrives, men de, som skriver, har læst
for lidet, tænkt for lidet, følt for lidet — levet for
lidet. Hvad skal man sige? Vi lever saa
udenfor. Vi faar ikke øvet vore kræfter.
Ja, vi lever udenfor.
Paa vore skoler lærer vi ikke et eneste
europæisk sprog ordentlig. Vort universitet er et
seminarium.
Der foredrages ikke engang moderne filosofi.
Den, som vil vide, hvad der for tiden arbeides
med i videnskaben, maa hente sin visdom fra et
eller andet tidsskrift. I europæisk literatur har
vi et eneste professorat, — som om én mand
kunde klare at føre os om saavel i ældre som i
nyere literært verdensliv. Nu er vi saa langt
komne, at vi ikke engang kan besætte den slags
professorater. Til de filosofiske poster har vi
dog endnu aspiranter — der er to poster og to
mænd —; hvad derimod professoratet i europæisk
literatur angaar . . . ja, jeg kjender ialfald ikke
nogen, som kunde overtage det.
Vi reiser lidet. Og daarlig udrustede, som vi
i regelen er hjemmefra, har vi liden nytte af vore
11 — Erik Lie: Garborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
