Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Kolbotnen 18 mai 96.
Kjære Jonas Lie.
Verda snur seg so mangeleis. Den 18de Mai
er ikke længer den værste dag i aaret, saa og
eftersom den 17de ikke længer er den bedste.
Undres paa, aassen stemningen har været der
nedi vor saakaldte hovedstad; her oppe var den
17de utrolig stilfærdig.
— Naa ja. Det faar altsaa bli engang, at vi
skriver lel — og takker for al hygge og hjælp i
vinter.1 Vistnok er det saa sent, at det kniber
om ordsproget kan gjælde; men — naa, Dere
kjender os jo, specielt mig, i brevveien — —
Vi er jo nu komne noksaa „i ro". Kun
taget paa huset mangler. D. v. s. ikke hele taget;
lad os si halvparten. Og ikke halvparten heller
mangler helt; de har bare sparket ned torven,
som nu ligger der i hauger omkring dørene og er
ækel. Men nu er svenskerne komne, og saa blir
der „full’ ei raa" med det ogsaa.
Sagen er, at — naturligvis blev der ikke noget
af med det nye værelse, som Hulda vist fortalte
Dere om. Thi de havde bare havt én vinter at
betænke sig paa, disse fjeldmændene, og det var
rent for lidet. Vistnok havde vi for en sikkerhed
stelt os saa, at vi havde en reservetømmermand
for det tilfælde, at den første skulde svigte; men —.
Nu ja, den første svigtede naturligvis, passed paa
i rette tid at ramle ned af et fjøstrev og skrabe
1 Garborg og fru Garborg med søn hadde om vinteren
opholdt sig i Rom, hvor Jonas Lie dengang ogsaa bodde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
