Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
skjønner; ikke biot i det Bjørnsonske
maal-strævermaal, men hos vore yngste, som er mere
bange for maalstræv end for rottekrudt. Gabriel
Finne f. ex., som har fortalt mig, at han gjør sig
al mulig flid med at skrive ren dansk, mødes i
Danmark fortvæk med klager over sit sprogs
„norskhed". Nils Collett Vogt, som er saa
anti-maalsk, at han skriver lige (paa stavangersk),
skjønt han som Kristianiagut faktisk siger like
(for ikke at si likke), er maaske noget bedre
faren; men saa er han da ogsaa søn af en af de
faa gjenværende danske familier, — og selv hans
dialog er ofte, hvad danskerne vil kalde simpel.
Naturligvis blir det værre, jo mere vi ved
forskjellige indflydelser faar ødelagt vor dansk —
Herman Bang har i Tilskueren skrevet en
udmærket artikel herom — og den dag kommer,
da de „dansk"-skrivende nordmænd, hvis de ikke
rent vil gjøre vold paa sandheden og sin
sprogfølelse, — blir nødt til at nøie sig med vort
norske publikum alligevel. Da vil den
„Welhaven"-ske retning være schakmat.
Og da vil alle skjønne, hvad vi har skjønnet
for længst: at vor eneste redning for fremtiden
— hvis der er nogen — er den at søge at
forvandle vort eget publikum til et større publikum.
Det vil sige: forvandle vore embedsmænd, gros*
serere, bønder osv. til interesserede mennesker,
der følger med — i sit eget lands literatur ialfald.
For vore forfatteres skyld blir vi desuden
nødt til — da det norske storting nu gjentagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
