Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOT POLEN
119
og gutter i en avstand av ca. 200 meter. De stod stille og
iagttok os uten tegn til at ville komme nærmere. Jeg følte
mig jo nu betydelig sikrere end ved mit første møte med
eskimoer — mit kjendskap til sproget var jo ogsaa bedre
■— og jeg bestemte mig til at gaa hen til dem. Dog gjorde
vi karabinerne klare, og Hansen stod vakt ved dem. Da
jeg kom dem ganske nær, ropte jeg:
— Manik-tu-mi! Og dqr gik som et elektrisk støt
gjennem hele flokken. Et 34-foldig „Manik-tu-mi" lød mig
imøte, og jeg gik helt ind iblandt dem. Hansen, som saa,
at her intet var at frygte, forlot sin post og kom efter mig.
Eskimoernes glæde, ja begeistring var likefrem rørende. De
strøk og klappet os, lo og ropte manik-tu-mi uavladelig. Det
var netchjilli- eskimo er. De sa os, at de var paa vei til
sine sælfangstfelter; hver mand bar sit spyd i haanden og
havde hund efter sig i rem. Store snekniver var de ogsaa
utrustet med. De gjorde indtryk av at være renere og
bedre klædt end vore første venner oglui-eskimoerne. Da
jeg spurte efter deres leir, pekte de østover utigjennem
skrugarerne. Jeg havde lyst til at lære disse folk at kjende
og sa dem, at jeg gjerne vilde følge dem til leiren.
Herover blev de ellevilde av glæde og tok straks fat paa at
hjælpe os med slæderne, idet de spændte samtlige sine
hunder for dem. Nu havde vi da hunder, saa det forslog!
Som vi var færdige med forspændingen, kom en gammel kar
kjørende paa en liten slæde. Det var Kagoptinner, o: den
graahaarede, som vi siden fik vite var stammens ældste og
bedste troldmand. Efter venskabelig hilsen blev ogsaa hans
tre hunder føiet til vort forspand, og gamlingen selv blev
anbragt paa toppen av den ene av vore slæder. Saa bar
det avsted i susende fart, gamle Kagoptinner havde sin fulde
hyre med at holde sig fast — snart gik slæden paa to meier,
men tiere paa bare den ene. I spidsen for toget sprang en
del av de yngste gutter, og efter dem hundene i vild uorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
