Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOT POLEN
121
skrek uavladelig. De bevæget sig klodset og tungt, men saa
nok ut til at kunne holde det gaaende en tid lang! Efter
en times løp paa dette vis begyndte de at rope: Iglu! Iglu!
og ganske rigtig, langt fremme mellem skrugarerne fik vi øie
paa en mængde hytter av form som høsaater. Efter en halv
times kjørsel var vi fremme. Det var den største leir, jeg
havde sét, seksten stykker ialt. De syntes bygget uten
nogetslags system spredt om hinanden — efter sneens
beskaffenhed.
Det hele saa ganske ütdødd ut. Vi stanset et stykke
fra og løste hundene. Mændene spredte sig snart i hytterne,
og kort efter dukket det smukke kjøn frem. De ordnet sig
paa et geled bak hinanden. Da alle var kommet tilstede,
satte det sælsomme tog sig i springmarsch imot os. I
spidsen sprang gamle Auva, efter hende kom hendes
veninde Anana. „Sprang" er ikke det rette ord, — de vraltet
frem som gjæs paa rad. Kursen stod ret paa os, og jeg
skalv: Vilde de kysse os til velkomst? Gamle Auva var
rædselsfuld at skue. Hendes underklær — vi var kommet
saa braatt paa dem, at de ikke havde faat tid til at ta
ytter-klærne paa — var fulde av fett og sot, ansigtet glinset av
tran, og det graasorte haar hang i vild bust under hætten,
som var faldt hende nedover nakken. Jeg saa hende med
gru nærme sig og gjemte mig ilsomt bak den intet
mistænkende Hansen — for at la ham ta første støiten. Anana
var ikke deilig hun heller, fuld av skidt og sot og tran —
men havde man begyndt med Auva, saa greidde man jo nok
den anden.....Nu var de paa høide med den arme
Hansen, jeg ventet bare paa smask og smeld — da de
bøiet av og sprang utenom os i ring med alskens underlige
grynt — og tilbake mot leiren. Da nu saaledes skrækken
var over, kunde jeg med større ro betragte dem. Og det
maa jeg si, at min første iagttagelse av netchjilli-eskimoernes
damer ikke faldt ut til deres fordel. Om det var tilfældet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
