Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
NORDVFSTPA SS AG FN
jeg kunde med sengklærne — og stod om litt i Atikleuras
endnu varme underklær.
Derefter blev jeg bevertet med vand, frossent, raat
ren-kjøt og frossen raa laks, serveret med smaa terninger av
sælspæk. Kjøttet smakte mig ikke. Men den frosne laks
var ganske delikat. Til dessert fik jeg frossen renmarv, som
ikke smakte ilde.
Atikleura sørget ogsaa for vore hunder og utdelte store
masser av sælspæk til dem. Denne uvante kost forsvandt
som dugg for solen.
Efter endt velkomstmaaltid trak jeg mine fine, nye
ytterklær paa og gik ut. Utenfor hytten laa et usedvanlig
fint isbjørnskind, tæthaaret og skinnende hvitt, et rent
pragteksemplar. Jeg blev staaende for at beundre det, men
gik saa skyndsomt over til vor egen hytte for at hente
gjengaver til mine venner. Heldigvis havde jeg bragt med
mig endel synaaler, spydspidser og andet, som eskimoerne
sætter særlig pris paa, og jeg tror neppe, Atikleura og
Nalungia har været saa lykkelige i sit liv, som da jeg bragte
dem mine gaver — to spydspidser til ham og seks synaaler
til hende! Derefter gjorde jeg en runde gjennem alle
hytterne og blev overalt meget vel mottat. Navnlig var
gamle Auva elskværdig. Da jeg tok avsked fra hende,
forærte hun mig et litet bjørneskind samt to rentunger. Da
disse sidste var dygtig skidne og navnlig oversaadd med
haar, pillet hun først det groveste av og grep derefter til
eskimoernes universalinstrument — tungen. Med den
slikket hun mine rentunger saa blanke, at én kunde speilet sig
i dem. Ved min tilbakekomst til vor egen hytte stod
Atikleura der med sit bjørneskind. Han overrakte mig det
straalende av glæde. Som en beskeden ung mand forestillet
jeg ham, at saa megen gavmildhed kunde jeg umulig motta.
Men Atikleura lot sig ikke si og bar resolut skindet ind i
min hytte og la det fra sig der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
