Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ANDEN VINTER
181
jeg spor av en binne med to unger, som maa ha været
ganske smaa. De bar sørover mot mildere egne. Det var
de første spor av bjørn, vi saa i nærheden av Ogchjoktu.
Da jeg kom ombord, var Umiktuallu — eller, som vi
efter den rædselsfulde begivenhed jevnlig kaldte ham,
morderen — ankommet fra det amerikanske fastland. Han var
gaat over fra Navjato — „Hungerbugten" —, men isen havde
ikke været rar at gaa. Han havde dræpt 35 ren fra kajak,
og det var hans hensigt at bringe os stekerne, saasnart isen
blev gaaendes. Dette var jo en herlig tilførsel til vort
forholdsvis fattige forraad. Umiktuallu berettet ogsaa, at store
hjorder av ren drog over isen forbi Toddøerne.
En nyhed, der spændte vor nysgjerrighed til det høieste,
var, at Umiktuallu havde møtt en kiilnermiun-eskimo, der
havde berettet, at en kabluna •— hvit mand — i mars
maaned sammen med en fjerntboende eskimofamilie havde
avlagt et besøk hos Kiilnermiunstammen (der bor ved
Kobberminefloden). Denne beretning viste sig senere at være ganske
korrekt.
Vi bestemte os nu til at søke vor jagtlykke mot vest,
hvor Umiktuallu havde sét saa mange ren. Og Lund og
Hansen reiste derfor sammen med ham vestover med slæde,
fem hunder og utrustning for fjorten dage.
Fra Ristvedt fik jeg brev med en eskimokurér, at han
havde flyttet teltpladsen op i nærheden av „Nordligste
Nordhøide", hvor han havde sét spor av store renhjorder. Der
var overhovedet nok av ren iaar; kun havde de nu fundet
isforholdene omkring Eta-øen gunstige for sig og derfor lagt
sin vandringsvei utenom os. 1 motsætning til i 1903 var
renen i 1904 velnæret og fet. Saa fet som renen paa
Spitsbergen blev den dog ikke her; men det er jo ogsaa et rent
særsyn at se, hvad den om vaaren skindmagre og skranglete
Spitsbergren kan lægge paa sig i sommerens løp — spæklag
paa flere tommer. Ogsaa ryperne var nu paa vandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
