Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
NORD VEST PASSA GEN
ledes er helt befriet for haar, rulles hvert enkelt sammen
for sig; og de pakkes alle ind i et almindelig sælskind og
graves ned i sneen for at fryse. Naar sommeren kommer,
og sneen gaar av marken, tages de frem og syes sammen.
Derpaa strækkes de i vaat tilstand over kajakken og syes
paa. Denne strækning er det, som kræver kraft, og som
veninderne maa hjælpe til med. Naar betrækket er
paa-sydd, sættes kajakken hen til tørk. Idet skindet nu tørker,
trækker det sig sammen og blir stramt som et trommeskind,
lysegult av farve og næsten gjennemsigtig.
Idet vi nu er inde paa dette vigtige spørsmaal, vil jeg
ogsaa nævne litt om de øvrige beredningsmetoder av skind
i det hele. I motsætning til mange andre eskimostammer
anvender netchjillieskimoerne ikke urin ved deres
skindbe-redning. Til deres ytterkamikker — kamileitkun —
anvendes huden av aarsgammel sæl. Beredningsmaaten er
den samme som ved kajakskindet, indtil tygnings- og
sug-ningsprocessen er passeret. Istedetfor da at lægges ned i
sneen til frysning spredes det ut og tørres ved svak
varme. Naar det er tørt, bearbeides det mellem tænderne,
til det faar en passende mykhed. Disse skind blir hvitgule
og uigjennemsigtige i motsætning til det gjennemsigtige
kajakskind. — Til vandstøvler — epirahir — brukes huden
saavel av han- som hunsælen. Det avspækkes fuldstændig
med olo’en og holdes i nærheden av varmen, til det er helt
optinet. Naar avspækningen er færdig, bretter husfruen
buksebenet saa langt som mulig op over det høire Iaar, saa
det meste av denne legemsdel blottes, lægger sælskindet
over dette og skjærer haarene av indtil roten med olo’en,
der til dette bruk er gjort skarp som en barberkniv. De
praktiske eskimoer har fundet ut, at laaret er et mykt og
jevnt underlag, samtidig som det gir svikt for den skarpe
kniv. Men en kold fornøielse maa det være med de netop
optødde skind! Er hun flittig, kan hun paa denne maate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
