Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
NORD VEST PASSA GEN
Sneen undersøkes nøie med et dertil bestemt redskap, som
kaldes „hervon". Det er en stok gjort av renhorn, som
er rettet ut i form av en noget lang spaserstok. Dens
længde er ca. 125 cm. I den ene ende har den et haandtak
av renben og i den anden en dupsko av moskusokseben
(fig. 3, side 217). Under søkningen støtes nu denne hervon
i sneen for at føie dens beskaffenhed. Det at kunne „føie"
sneens beskaffenhed kræver en ganske usedvanlig fin følelse,
utviklet ved aarrækkers øvelse og erfaring. Enhver kan ved
at stikke en pinde i sneen avgjøre, om den er haard eller
bløt, men at avgjøre, hvor mange og forskjellige lag samme
sne bestaar av, er en langt vanskeligere sak. Sneskavlerne
bestaar nemlig som oftest av lag, der er føket sammen til
forskjellige tider og i forskjellig veir, og derfor ogsaa er av
en meget forskjellig beskaffenhed. I en sneskavl kan der
saaledes baade være sne, der er føket kompakt sammen i
en storm, og der kan være sne, som har lagt sig ovenpaa
denne i stille veir og derfor danner et meget løst lag, som
er uskikket til bygningsmateriale. Ovenpaa dette kan der
saa igjen ha lagt sig et fast kompakt snelag; og da skal der
eskimoens kyndighed til for at opdage den løse sne i midten
av skavlen. Det ideelle er, at der øverst ligger et ca. 1 fot
høit løst lag sne og derunder helt til bunds en ensartet
masse av passende haardhed, høit nok til hans blokker. For
haard maa den nemlig heller ikke være, da den da har let
for at springe istykker under arbeidet.
For at faa det rette indtryk av, hvorledes en hytte skal
bygges paa rigtigste maate, skal vi opsøke mesterbyggeren
Atikleura. Han staar just borte under bakkeknausen og
vinker til Nalungia for at meddele hende, at han nu har
fundet den plads, han vil ha, og at hun skal bringe ham
hans sneskuffe. Man ser straks av pladsen, han har valgt,
at Atikleura baade er en praktisk mand og en mand med
megen smag. Den er godt beskyttet baade mot nord, øst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
