Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORD VES TPA SS AG EN
321
ekspedition. John Ross’s nevø, den senere saa berømte
polarforsker James Clark Ross, fandt og bestemte den
magnetiske pols beliggenhed. Ogsaa i geografisk henseende
utvidedes kjendskapet til disse egne i høi grad, og John
Ross gjenoprettet for en stor del sit tapte ry. Den største
del av Nordamerikas kyst blev kartlagt av baatekspeditioner,
navnlig av Franklin i 1819—22 og 1825—27. Dease og
Simpson fortsatte arbeidet i 1837—39. Hele Nordamerikas
kyst var saaledes paa det nærmeste kjendt, men endnu havde
man ikke fundet Nordvestpassagen.
I 1845 stod Franklin ut fra England med „Erebus" og
„ Terror", og dennegang havde man de bedste forhaapninger.
Paa sine to tidligere ekspeditioner havde Franklin vist en
saa fremragende dygtighed, at den syntes at skulle borge
for et heldig resultat. Det skulde imidlertid som bekjendt
ikke gaa slik. Av alle de 134 mand, som deltok i Franklins
ekspedition vendte ikke en eneste tilbake. Uvissheden om
Franklins skjæbne satte i de nærmest følgende aar hele
verden i bevægelse, og en mængde undsætnings- og
efter-forskningsekspeditioner blev sendt ut. Mange av disse gjorde
et godt arbeide, men for den endelige gjennemseiling av
Nordvestpassagen blev det navnlig Sir Richard Collinsons
og dr. Sir John Raes reiser, som fik den væsentligste
betydning. Den engelske admiral Collinson seilte 1850 med
„Entreprise" ind Beringstrædet og undersøkte vestkysten av
Prince Alberts Land og Wollastones Land, hvor han
overvintret. Aaret efter drog han gjennem Dolphin og
Unionstrædet ind i Coronation Golf og videre gjennem
Dease-strædet, hvor han blev tvunget til at- overvintre paany, i
Cambridge-bugten paa sydkysten af Victoria Land. Hans
oplodning og maaling av disse trange og urene sund blev
senere Gjøaekspeditionen til stor nytte. For mig stod Sir
Richard Collinson som en av de dygtigste og driftigste
sjøfarere, verden har havt at opvise. Han førte sit store, tunge
21 — Roald Amundsen: Nordvestpassagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
