Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
NORD VEST PASSA CEN
vand — og vi kom uhindret bortunder fastlandet, hvor
passagen blev fundet. Kl. 3 om eftermiddagen passerte vi
Liston- og Sutton-øerne og stod ut i Dolphin og
Unionstrædet. Min lettelse over saaledes at ha klaret det sidste
vanskelige hul i Nordvestpassagen var ubeskrivelig. Jeg
vil ikke negte for, at jeg i disse sidste dage havde været
meget nervøs. Tanken paa, at her i denne penible
navigation kunde vi resikere, at hele vort hittil saa vellykkede
foretagende strandet, var ikke morsom; men den laa nær
den hele tid. Jeg havde for mit personlige vedkommende
ansvaret av det hele, av folk og av skute. Og jeg kunde jo
ikke verge mig for forestillingen om at komme hjem med
uforrettet sak. Den var ikke opmuntrende. De timer, jeg
havde til hvile og søvn, medgik i disse dage hovedsagelig
til at snu og vende paa slike tanker, som ingenlunde var
søvndyssende. Trods al forsigtighed og alle mands
aar-vaakne paapasselighed hver for sit kunde hvert øieblik
bringe os overraskelser.
Jeg kunde ikke spise. Ved hvert maal følte jeg en
glubende sult, men var ikke istand til at synke maten. Da
vi derfor endelig var ute av knipen, og jeg atter blev rolig,
havde jeg en rent rovdyragtig hunger at tilfredsstille — og
vil helst ikke fortælle, hvad jeg satte tillivs!
Vi kunde nu slutte med det opslitende vakthold paa 18
timer i døgnet og vende tilbake til den normale ordning
med 6 timers vakter. Med smaa avbrytelser som taake og
motvind gik det jevnt vestover. Clerk-øen saa vi ingenting
til, skjønt det var sigtbart veir, og vi skulde ha den ganske
godt indenfor synskredsen. Der tør saaledes være tvil om
dens eksistens. Fra tid til anden møtte vi smaa ispartier,
som mindet os om, at vi befandt os i polaregnene og maatte
være forberedt paa noget av hvert.
Den 26de august fik vi kl. 4 om formiddagen et høit
land isigte til luvart. Luften var meget uklar, og da vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
