- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
457

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOD KONG HAAKON VII’S LAND

457

Mejene havde vi iset paa Eskimovis. Men det blæste og
føg. Det var for daarligt et Vejr at begynde Rejsen. Vi
vilde se det an til Morgendagen.

2den April. Dagen oprandt med Rejsevejr. Det blæste
nok friskt med sydlig Bris, og Luften var stærkt diset. Men
Temperaturen var kun nede ved -i- 4 ° C., saa at den Smule
Vind, der var, blot vilde virke paa os hærdede
Polar-farere som et Pust af hint fjærne Sydens Sommer. Da
Dagens værste Moment paa vor Breddegrad, — som iøvrigt
paa alle de Breddegrader, hvor jeg har været, ■— det at staa
op var overstaaet, gik jeg op for at se paa Vejret, og fandt
det brugbart. Da saa Ristvedt kom ned, hed det: „naa, ja
saa stryger vi vel afgaarde?" Jo, fra hans Side var der
intet i Vejen. Vi vidste jo nok, at det gik bort fra
Kødgryderne og den varme Køje, Kakkelovnskrogen og den
lysende Lampe. Men vi trængte til Luft oven paa Vinteren,
frisk Luft i Lungerne. Ja, ogsaa lidt Luft under Vingerne.
Vi to, der begge holder af Naturen, gad nok prøve, hvad vi
duede til, naar vi mødte den ude i dens Rige. Thi derude
er den ikke blot daarende skøn. Den er bidende og barsk.
Vi var spændte paa at se, om Kulden vilde døve vore
Hjærner, Savnet knække vor Kraft, Ensomheden knuge
vort Sind. Eller om det var, som vi mente, at vi var
Herrerne. Om der stod en Mand bagved Troen paa os
selv. Og vi var jo rejsefærdige. Slæderne stod rede
udrustede saa godt som vor Erfaring havde lært os det, og
med Benyttelse af alle de mange Hjælpekilder, som
Expedi-tionens Hovedudrustning gav os i Hænde.

Naar man saa saadan er rede til at fare af; naar man
absolut intet andet har at gøre end at sidde med Hænderne
i Skødet, hvis Afrejsen maa opsættes, saa bliver man utaal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free