Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD KONG HAAKON VII’S LAND
459
Dag, og Lindstrøm var for fornuftig til at give os Kage igen.
„Nej," sagde han, „nu har Dere faaet Afskeds-Kage en Gang,
og dermed faar det være slut. Ellers resikerede jeg jo hver
Dag, at en af Dere sagde, at nu skulde han rejse." Da
saa Morgenmaaltidet var forbi, gik vi ud for at spænde for.
Hansen og Wiik hentede Hundene og spændte dem for
Slæderne. Vi to Rejsende skulde ligesom skaanes det
længst mulige. Det er i det hele taget en Festdag saadan
en Afrejsedag, naar det da gælder en længere Tur. Éns
Kammerater vil vise, at de giver én de bedste Ønsker med
paa Vejen, Ønsker om en heldig Fremfærd og en lykkelig
Tilbagekomst. De ved, hvad man gaar ind til, for de har
jo selv været ude og prøvet lidt af hvert; og de viser deres
Godvilje til det sidste Øieblik ved at overtage alt Arbejdet.
Selv det at sætte Slæden igang besørger de. Desværre
faldt al Isen af Mejerne med det samme de tog Slæden løs
denne Dag. Det milde Vejr havde gjort Is-skoningen for
blød, saa at den blev revet af i det Øjeblik, Slæden blev
vredet ud til den ene Side. Dette kalder man at tage
Slæden løs. Staar Slæden nemlig længe stille, fryser
Mejernes Underkant fast til Sneen. Saa maa Slædekusken
dreje Slædens Agterende ud til den ene eller den anden
Side. Det er meget sjældent, at man kan faa Hundene til
at gøre Arbejdet, der ogsaa tit kan være for tungt for dem.
De lægger sig først i Selen, naar de mærker, at Slæden
er løs.
Nu var altsaa alt klart til Start. Kommandoen hejstes,
d. v. s. jeg satte mit norske Slædeflag fast agter paa min
Slæde over Distancehjulet. Saa-indstillede jeg
Fotografiapparatet, forat de tilbageblivende kunde faa et godt „Skud"
paa os. Trykkede saa Hænderne rundt endnu engang.
Fik Kapteinens sidste Levvel med paa Vejen, og saa gik
det afsted i Luntetrav foran for Hundene over mod
Framnæs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
