Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
NORD VES TPA SS A G EN
formodentlig havde set Slæderne paa den lange Afstand, var
meget nysgerrige og vilde gærne lidt nærmere for at klare
ud, hvad det der sorte langt borte egentlig var for noget.
— Jeg laa over det ene Læs med Kikkerten støttet.
Naar man ligger saadan og ser, kan man ikke begribe,
hvorfor Manden ikke skyder, han, der ligger der ude. For
i Kikkerten synes Afstanden mellem ham og Dyret saa kort.
Naa — endelig smaldt det, og dér laa det ene Dyr. Det
andet løb raskt tilbage, stoppede op, stod formodentlig og
spekulerede paa, hvorfor Kammeraten havde lagt sig ned.
Saa nærmede den sig igen. Kunde Kammeraten ligge saa
roligt, saa kunde der da umuligt være Fare paa Færde.
Skridt for Skridt kom den nærmere. Hovedet højt løftet,
saa Takkerne laa bag over Nakken — stoppede — trak sig
lidt tilbage — stoppede.
— Der gik Skuddet!
Omkring kastede Dyret sig og satte bort i flyvende
Firsprang. — „Nu gaar den ud," tænkte jeg, „han traf ikke."
Men man gaar nok ikke fra Døden. Døden var gaaet ud
af Ristvedts Bøsse og sad nu og sugede Hjærteblodet ud af
Dyret, øste det ud paa den hvide Sne.
50 Meter — hurtigere og hurtigere — 100 Meter —,
saa var det forbi. Et tungt Fald. — „Naa, det Skud traf
nok ogsaa," tænkte jeg.
Jeg slåp Silla, forat den kunde sætte efter Renen, om
den skulde finde paa at rejse sig igen. Men det var
overflødigt. Saa kørte jeg op til Jægeren med Slæderne og fik
de to nye Rener paa. Med lovlig tunge Læs gik det saa
hen ad Aasryggen. — Saa, nu maatte vi snart være der.
Bare hen om det Fremspring. Ganske rigtig, der laa
Varden stor og bred paa Forstranden! Og Depotet! — det
havde Bjørnene taget. —
Vi slog Leir, fik Renerne flaaet og kom til Køjs. Men
den Nat sov jeg for første Gang daarligt. For de 4 stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
