Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD KONG HAAKON VII’S LAND
475
skræmt. I fuld Firspring kom den nedover, hvor jeg laa.
Jeg gjorde mig saa lille som mulig, men den holdt sig
alligevel udenfor Skudvidde. Saa saa jeg Ristvedt gaa hen
til vore Slæder, og da der endnu var langt til de to Ren,
jeg var gaaet efter, ventede jeg roligt, hvor jeg var, indtil
han naaede hen til mig. Derpaa gik han efter Renerne.
De maatte dog have set den anden gaa ud, thi de var saa
opskræmte, at de tog tilbens, længe inden han kom dem
nær. Saa kørte jeg op efter Ristvedt. Paa Vejen passerede
jeg Renspor, som jeg troede var efter de Dyr, Ristvedt var
efter. Jeg lod derfor Hundene gaa hen ad de friske Spor
saa lystigt, som de vilde, det maatte jo føre mig frem til
Ristvedt. Men der regnede jeg fejl. Det var Spor efter
den første Ren, der var blevet jaget afsted. Den var længst
forsvundet i det fjærne; men Sporene var friske, og det gik
i susende Karriere langs hen ad dem, uden at jeg kunde
tænke paa at faa Hundene drejede ud til Siden eller faa
dem til at stoppe op, Blodtørsten var oppe i dem. De foer
afsted med Snuden ned i Sneen som et Kobbel forsultne
Ulve. Ristvedt blev mindre og mindre, og snart saa jeg
ikke andet end den hvide Snemark rundt om. Ristvedts
Slæde var forlængst standset. Der var ingen Energi i hans
Hunde, og det var jo godt ved denne Lejlighed. Naa,
endelig lykkedes det mig at faa Slæden væltet. Det tog Magten
fra dem, og saa var det min Tur. Efter en grundig
Tilrettevisning med Pidsken, fik jeg dem svinget tilbage i
Retning mod Ristvedt. Saa rejste jeg Slæden op, og saa gik
det tilbage. Jeg løb ved Siden af Slæden for at være klar
til at vælte den, men da de havde-faaet Øje paa Ristvedt,
gik Resten af Vejen af sig selv. Ristvedt havde staaet og
undret sig over, hvor jeg egentlig vilde hen af. Nu kørte
vi videre i den sædvanlige Marschorden. Vi kørte
fremover med den nedgaaende Sol, der som en rødglødende
Kugle gled hen langs med en lav Aasryg i Vest. Aasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
