Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD KONG HAAKON VII’S LAND
505
hele Tid, og da de havde faaet Kraftfoder af Spæk i lang
Tid, var den blevet temmelig fed. Den fulgte en Tid
langt efter Slæden, men saa blev selv det den for meget,
den lagde sig ned paa Isen, og der blev den. Siden saa vi
den ikke. Vi havde sikkert ventet den til Teltet om
Aftenen, men den kom ikke. Saa har den da vel lagt sig til
at dø derude. Lidt Sanvittighedsnag havde vi jo nok i
Begyndelsen. Men den havde tilsyneladende intet fejlet da
den blev spændt løs; derfor trøstede vi os med, at var den
død, saa var den egentlige Dødsaarsag Dovenskab.
18de Juni. Den 18de satte vi saa ud tværs over
Alexandra Strait. Sneen i Skrueisen havde forandret sig
sørgeligt. Isskorpen, der dannede sig om Natten, var ikke
tyk nok til at bære os og Hundene. Men heldigvis flød
Slæderne ovenpaa, saa at det alligevel gik nogenlunde fremad.
Ved Kap Crozier fandt vi vort Renkød, vor Petroleum
og vor Chocolade i god Behold. Al Nød var forbi. Vi
havde nu kun den jævne Simpsonstræde-Is at køre over, og
i raske Marscher gik det hen langs Kysten.
En stor Ulæmpe var der dog ved Rejsen paa denne
sene Aarstid, Hundene fik daarlige Fødder. Sneen var
af Isen, og Smeltevandet havde gjort Isoverfladen ru og
ujævn, med talløse smaa lodrette Isnaale, som Hundene sled
Trædepuderne itu paa. Der var Blod i Sporene, hvor de
traadte, saa at de maatte spændes fra efterhaanden. Først
Mylius, saa Gjøa, saa Silla. Det var alt det, vi kunde faa
dem til at følge med efter Slæderne. Skal man rejse, naar
Snesmeltningen er saa vidt fremskredet, maa man have
praktiske Sko med til Hundene, ellers klarer de det ikke.
Efterhaanden, som vi rykkede frem, kendte vi jo flere
og flere Detaljer i Landskabet. Kysten indtil
Strædesnev-ringen havde vi hyppigt besøgt. Da vi passerede Todd
Island og svingede ind paa Petersens Bai, følte vi os næsten
som hjemme. Vi havde vor sidste Lejr paa Svartheia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
