- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
3

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad er kommissionshandel? 3

varen til kommittenten. Disse købmænds stilling maa derfor forklares
saaledes, at de ,vel i alle forhold til tredjemand fuldstændig svarer til
den moderne kommissionær, men at de overfor deres kommittenter kun
er handelsfuldmægtige med prokura for en bestemt række af forretninger,
hvis afvikling i det enkelte er dem overladt!’". Hvis man da her vilde
stille sig paa Mollwos standpunkt og tillige indrømme ham, at retsreglen:
»ved indkøbskommission forbliver ejendomsretten over den indkøbte vare
hos kommissionæren indtil dennes tradition af varen til kommittenten",
uden forbehold og uomtvisteligt er anerkendt af den moderne tyske
handelsret? saa vilde man ikke som kommissionshandler kunde aner-
kende handelsforretninger fra ældre tid, der iøvrigt i enhver henseende
svarede til moderne kommissionsforretninger, naar man tydeligt kunde
se eller slutte, at denne retsregel ikke tænktes virkende ved deres ud-
førelse. Man vilde have forskellige tidspunkter at vakle imellem: det
tidspunkt, da denne retsregel kan siges at have naaet almindelig aner-
kendelse; det tidspunkt, da den første gang anerkendes af en domstol;
maaske ogsaa det, da den første gang fremsættes, saa at den i det
mindste kan antages fra da af at være skjult tilstede; men hvilket man
end valgte, vilde man kun føres et kort spand af tid tilbage; forlangte
man en domstols anerkendelse, næppe udover midten af det 19. aarh.
— alle handelsforretninger fra før den tid, men iøvrigt af ganske samme
art, vilde ikke kunne anerkendes som kommissionsforretninger. Dette
standpunkts meningsløshed er da indlysende i dette meget grelle tilfælde;
men de efterfølgende studier vil vise, at ganske det samme gælder om
en ikke ringe mængde af andre retsregler, der nu regnes endog til
kommissionshandelsrettens fasteste bestanddele.

P- Kan man da ikke finde et fast standpunkt i en enkelt retskreds”
samlede sum af retsregler, kunde man vente at finde det ved at tage
sin tilflugt til en af retsvidenskaben fast formuleret og helst tillige af
lovgivningen anerkendt almindelig definition. Det vilde da være naturligst
at vælge den, der efter grundig overvejelse fandt optagelse i den al-
mindelige tyske handelslovbog af 1861 som dennes art. 360: Kommis-
sionår ist derjenige, welcher gewerbemåszig in eigenem Namen
fir Rechnung eines Auftraggebers (Kommittenten) Handelsge-
schåfte schlieszt. Ikke blot har nemlig denne definition i en i denne
forbindelse uvæsentlig omredaktion hævdet sin plads i den nye tyske
handelslovbog”, men den hviler paa code de commerce, hvis art. 96 lyder:
le commissionaire est celui qui agit en son propre nom ou sous
un nom social pour le compte d’un commettant, og den er herfra
ogsaa gaaet over i en række andre landes handelslove i en i det væsentlige

1 Mollwo indl. 62.

2 Spørgsmaalet, om indkøbskommissionæren erhverver umiddelbart for kommittenten, forblev efter
langvarig drøftelse ubesvaret i A. D. HGB; Grinhut er nærmest tilbøjlig til at besvare det bekræftende,
ubetinget for den specielle vares vedkommende; Grinhut 428 –52. De højeste tyske domstole har dog
i det mindste siden midten af det 19. aarh. stedse hævdet, at indkøbskommissionæren erhvervede for sig
selv (Grinhut 433 anm. 9 og 442); efter emanationen af BGB synes denne opfattelse at have vundet saa
godt som almindelig anerkendelse. Staub ll, 1421—24, anm. 27–36 cf. 1, 233, anm. 37. I dansk ret
synes man principielt at hævde, at ejendomsretten straks ved varens tradition til kommissionæren gaar
over til kommittenten, Lassen | 1, 750—52.

3 HGB. $ 388: Kommissionår ist, wer es gewerbsmåssig ibernimmt, Waaren oder Wertpapiere fir
Rechnung eines anderen (des Kommittenten) in eigenem Namen zu kaufen oder zu verkaufen.

1"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free