Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommissionshandelens grundforhold. 7
stændige handelsvirksomhed. Derfor kan man med en vis berettigelse
endog sige, at man i omfanget og styrken af kommissionærens egen-
handel i forhold til hans kommissionsforretning har en gradmaaler for
kommissionshandelens evne til at bevare sig som saadan; jo mere den
indskrænkes, desmere tendens til at glide over 1 andre, man kan sige,
lavere handelsformer, jo mere den udvides, desmere har som regel og-
saa kommissionsforretningerne tendens til at antage egenhandels form.
Atter her er da det afgørende kommissionærens hele stilling i det øko-
nomiske liv.
5. Fordi muligheden af stedfortrædelsens realisation overalt ret
hurtigt synes at fremkalde en kommissionshandel i en eller anden ud-
formning, kan en saadan vel allerede antages hos Fønikere og Grækere!;
bestemtere lader den sig paavise hos Romerne og derefter indenfor de
to handelsomraader, hvori den middelalderlige europæiske handel be-
vægede sig: Middelhavshandelen og Nord-Østersøhandelen. Da disse
studier kun tager sigte paa udviklingen i Nordeuropa, skal her blot for
fuldstændigheds skyld nævnes, i hvilken udformning man har paavist
kommissionshandel hos Romerne og i Middelhavshandelen ”.
Romerrigets handelshistorie er endnu ikke tilfredsstillende behandlet”, Man
mente længe at kunne paastaa, at den romerske handel ikke kunde have naaet et
meget fremskredent standpunkt; man fremhævede, at dette krigerfolk betragtede det
fredelige handelserhverv som en uværdig beskæftigelse, endog ligefrem forbød de
højere samfundsklasser en saadan erhvervsvirksomhed; men navnlig henviste man
til, at en særlig romersk handelsret kun var lidet udviklet, og at instituter, der er
uundværlige for en højt udviklet handel f. e. vekslen, forsikring, aktieselskabet o. s. v.
syntes ukendte i Romerretten’", Vistnok maa man nære betænkelighed ved at
forestille sig Romerriget i hele dets territoriale udstrækning til enhver tid, som en
økonomisk enhed i samme forstand som de moderne stater; der er næppe tvivl
om, at navnlig dets vestlige provinser før og efter rigets forholdsvis kortvarige
blomstringstid var opløste i mindre økonomiske enheder. Men sikkert er det dog,
at i blomstringstiden omfattede den romerske handel hele dets omraade, var den
en verdenshandel. Det viser sig da ogsaa, at Romerrettens mangelfulde udvikling
paa dette omraade kun er tilsyneladende. Da den store handelstid begyndte, kunde
Romerne træde den i møde med en i det fineste udformet borgerlig ret, der navnlig
ved sin gennemførte abstraheren var i stand til at lade sig udvide til at finde an-
vendelse paa ganske nye omraader uden at brydes, uden at opstillingen af nye
regler blev en nødvendighed. Romerne har vel kendt retsinstituter og enkelte
retsregler, der særlig tog sigte paa handelsvirksomhed, men deres energiske ab-
straktions- og centralisationstrang modsatte sig tanken om en handelen regulerende
særlig retsgren& et højt udviklet handelsliv kunde frit røre sig indenfor de borger-
lige retsreglers abstrakte formulering. Nøjere undersøgelse viser dette paa mange
omraader, men indenfor det her omhandlede ses det skarpt ved den maade, hvor-
paa mandatsreglerne lod sig overføre paa kommissionærens forhold til kommittenten.
Hovedpunktet er her, at mandatsreglerne, der ikke forudsatte nogen betaling eller
provision for udførelsen, viste sig fyldestgørende, hvor en saadan betaling netop var
betingelsen for udførelsen, hvor altsaa en egentlig kommissionshandel fandt sted,
! Lepa Zts. f. Handr. 26, 443. Schmoller JGVV 16, 734.
2 For disse omraaders vedkommende forholder jeg mig blot refererende, uden at forsøge nogen
kritik hverken af formel eller reel art.
3 E. Specks omfangsrige arbejde: Handelsgeschichte des Altertums I—III (Leipzig 1900— 1906), der
i fremragende grad er blottet for enhver skarpsindig problemstilling og besvarelse, byder ogsaa paa dette
omraade intet nyt, intet udover hvad der siden Goldschmidt har været almindelig bekendt: se f. e. Il, 527;
lil, 2 B., 1133—43.
4 Goldschmidt 66, anm. 53.
5 Goldschmidt 71 og anm. 72.
S Goldschmidt 78 anm. 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
