Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 bie mm Sirk
12 Il. kap. Kommissionshandelens ældste former.
mellem Rhinens, Maas og Scheldes mundinger og vovede sig over ka-
nalen til det nære England.
Mest fandt de engelske og nordfranske tøjer købere ved deres
prægtige røde og blaa farver; det bragte de velstaaende lag af befolk-
ningen til at foretrække at lade deres kapper forfærdige af disse købte
stoffer hellere end af de grove ufarvede tøjer, deres egne gaarde eller
fæstebønder kunde levere. Særlig i slutningen af det 8. aarh. og paa
Karl den stores tid tog den frisiske tekstilhandel et stærkt opsving. I
denne og den følgende tid voksede stadig købernes kreds, det var ikke
længer blot de rige, der købte, eller de, der kun vanskeligt selv kunde
fremstille uldtøjet i deres egen husholdning; større kredse af landbefolk-
ningen vænnede sig til ved køb at dække deres behov; de solgte deres
uld eller garn og købte det færdige stof. Uldstoffer fandt mere an-
vendelse, fortrængte efterhaanden de linnede stoffer ogsaa fra under-
beklædningen. Alt dette krævede en forøget produktion og en udvidelse
af den til at omfatte ogsaa tarveligere stoffer; men uldtøjernes sejr over
linnedstofferne i beklædningen var uomtvistelig, og denne sejr lovprises
i det interessante digt: kampen mellem faaret og hørren, der maaske er
forfattet i midten af det 11. aarh. af Reichenauermunken Hermann”.
Medens tekstilindustrien hidtil havde haft sit hovedsæde i nord-
franske bver, naaede i samme aarhundrede de flanderske byer frem i
første række. Selve landets saltholdige jordbund maatte naturligt føre
til en stærk faareavl, og under paavirkning af de franske nabobyer fulgte
let uldvæveriets udløsning fra husholdningsdriften og dets koncentration
1 en række hurtigt opvoksende bver, fremfor alle Brigge, Yperen, Arras,
Gent, Ryssel, Doornik; snart kom hertil de brabantske Brissel ,
Mecheln, Løwen og Huy. Hurtigt viste det sig, at Flanderns egen uld-
produktion ikke kunde yde tilstrækkeligt raastof, og den for de følgende ”
aarhundreders historie saa betydningsfulde engelske uldimport begynder”.
Med den stigende efterspørgsel og stigende produktion fik den frisiske
mellemhandel stedse sturre fasthed og omfang; medens den i den første
tid havde sine hovedpladser først i bispebven Utrecht, senere i Duur-
stede, der hvor ljssel forlader Rhinen, og atter lidt senere det sydligere
Tiel ved Waal, førte handelen snart Friserne længere og længere op ad
Rhinen. Efterhaanden blev det ikke blot for kortere besøg, saa fast
blev i det 10, og vel navnlig det 11. aarh. denne handel, at Friserne
bosatte sig i de bver, hvor de var sikre paa et opland, der kunde af-
tage deres klæde: overalt 1 Rhinbverne finder vi dem, i Duisburg,
Birten, Koln, Worms og Mainz, hvor det kvarter, hvori de boede, var
bvens anseligste” Som de trængte frem langs Rhinen, saaledes ogsaa
langs Weseren; ja, de trængte ogsaa fra floderne frem til opvoksende
handelspladser inde 1 landet. Deres tidligere vandrehandel omformedes
saaledes til en fast handel; de indvandrede Frisere smeltede sammen
med bvernes evrige befolkning: eg naar man finder, at efter 1100
Frisere sjeldnere og sjeldnere nævnes, tilsidst ganske forsvinder, medens
der nu ti de allertleste nerdtyske bver er opstaaet en særlig klasse
"Hever SInulte nn Did øg arr ol, omen navn, g Keutget Hass. GAD. OX. 1901, 1388
3 SiNulte UMM DN.
I,
3 Mon. Germ. NS, WE 3 0 Oprers pars Moguaense sivitærs zåi Frisiones balbitabant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
