Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseatiske organisationer. 17
privilegiet fra landsherren endnu manglede — selvtagne jurisdiktion blev
det nødvendigt at vælge forstandere, enten blot en eller flere oldermænd,
undertiden ogsaa ved siden deraf et raad, hvis medlemmer kunde fungere
som bisiddere. Men dertil søgte man ved privilegier at faa ordnet en
række andre spørgsmaal, der let kunde give anledning til strid med de
indfødte myndigheder, saaledes særlig arve- og gældsforhold; endelig
ogsaa i dem at faa indsat faste told- og afgiftstarifer, der helst skulde
indeholde begunstigelser, og indrømmelser af forskellig art, som hvert
markeds lokale forhold gjorde ønskelige. At hævde disse privilegier, at
repræsentere organisationen overfor de stedlige myndigheder paalaa den
valgte styrelse, der tillige maatte have ret til af organisationens med-
lemmer at kræve afgifter, der kunde tjene til dækning af de nødvendige
udgifter, og til at bestyre de derved indkomne summer. Dette sidste
ogsaa, fordi organisationernes medlemmer de fleste steder ikke blot
retsligt dannede en fra den indfødte befolkning udsondret gruppe, men
ogsaa hyppigst søgte at erhverve grundejendom, i alt fald til en fælles
kompagnibygning. Foruden bestyrelsen af denne kompagniets fælles
ejendom og fælles formue havde da oldermændene endelig ogsaa at
opretholde ordenen her indenfor, at hævde vedtagne fællesregler herom
og, for saa vidt saadanne fandtes, om medlemmernes hele handelsvirksomhed.
Af vigtighed er det nu at fremhæve disse organisationers oprinde-
lige selvstændighed og i alt fald rent kommercielle uafhængighed. Hver
enkelt af dem havde til omraade alene den bestemte plads, hvor den
havde sit sæde; medlemsret kunde kun opnaas af den, der personlig
indfandt sig dær for at drive handel, og medlemsoptagelse fandt følgelig
kun sted dær; medlemsret kunde kun udøves, havde overhovedet kun
betydning, saalænge opholdet varede; hvor en købmand gjorde gentagne
rejser til samme plads, var medlemsret og pligt hvilende i tidsrummene
mellem opholdene. Organisationerne. var fra først af sammenslutninger
af alle nordtyske købmænd, der søgte til samme plads!; og selvom mange
af dem særprægedes ved, at alle eller de fleste af deres medlemmer
var hjemmehørende i een eller nogle faa byer, kunde dog oprindelig
ikke ogsaa i en eller anden af disse byer, naar de regelmæssigere besøgte den, har dannet eller en tid
haft en orgagnisation. I det mindste synes deres optræden i Danmark at vise, hvor overordentlig stærk
organisationstrangen var. For Danmark har Daenell kun de ,vendiske faktorier" i København og Malmø,
sikkert er det dog, at der ogsaa fandtes tyske kompagnier, utvivlsomt af ganske samme art som disse, i
Rønne (Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen. Kbhvn. 1899—1900. I, 535, 558,
610, 782) Cimbrishamn (Nyrop I. c. I, 557) Ystad (Nyrop I. c. I, 758—61), Køge (Nyrop I. c. 1, 786,
789) og Landskrona (Hans. Gbl. VI, 1889, 215—17 ef. VIL, 1894, 139) om end de spor, de har efterladt
sig, nu kun er svage; yderst svage for Landskronas vedkommende, hvor kompagniet dog i 1477 siges at
have bestaaet i 150 aar. (HR Ill, 1, 55, $ 20). Men netop denne overleveringens svaghed og tilfældighed
viser, hvor yderst varsom man maa være med at erklære, at tyske købmænd ikke har dannet en organi-
sation paa en plads, de i længere tid hyppigt har besøgt, selvom dokumenter derom ikke er bevarede, og
med angivelser af tidspunktet for et kontors eller kompagnis oprettelse. Og disse smaa danske kompagnier
viser endvidere, at organisationen kunde have en ganske privat karakter, og at alligevel det første formaal :
den egne jurisdiktion, tydeligt fremtræder, idet det indskærpes medlemmerne, ogsaa under bestemt bøde-
straf, ikke med deres indbyrdes stridigheder at henvende sig til den fremmede øvrighed, men at lade dem
paadømme af kompagnidomstolen. Nyrop Il. c. I, 527 $ 9, 529 $ 6, 539 $ 27.
1 Ogsaa paa dette punkt er de danske kompagnier af interesse; skønt netop de i fremtrædende
grad saaledes særpræges, tabes dog heller ikke hos dem organisationens altomfattende karakter af syne;
det er ,vniuersi mercatores de civitatibus Teutunicorum, qui velificant ad opidanum scilicet Elenboghen",
der 1329 anmoder det lybske raad om at give det societas, de allerede har dær, fastere regler, og disse
begynder: A. 1329 . ... confederata est hec societas . . .. inter Theutonicos, terram Schone visitare so-
lentes. Selv om kompagniet i København hedder det: 1382 . .. so hebben de koplude van der Wysmer
vnd van deme Sunde vnd van Stettyn vnd vort alle de gemeyne kopman vth den dudeschen steden to
Copenhauen gemaket etc.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
