Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
vegne skal drive handel paa en fremmed plads. Meget ofte er ind-
skudene dog ikke lige store, men forholder sig som I til 3 eller 1 til 4,
undertiden ogsaa som 3 til 2, 4 til 3 0. s. v., endogsaa som 9 til 2;
selskabet kan selvfølgelig ogsaa bestaa af flere end to deltagere’. Kun
sjeldent findes det anført, hvorledes gevinst og tab skal fordeles; hvor
det findes, ses gevinsten ved selskaber med to lige store indskud at
skulle deles lige”, ved ulige indskud ofte i forhold til indskudenes stør-
relse, medens tabet formentlig altid fordeltes i forhold til indskudene”.
Den tekniske betegnelse for selskabet er vera societas, dog findes denne
ikke altid brugt’; den dertil svarende plattyske betegnelse var i det
14. aarh. almindeligst kumpenie, i det 15. almindeligst wedderlegginge
(af contraposicio?).
Et spørgsmaal er det nu, om man ved siden af denne regelmæssige
form for societetet kan paavise andre former, der er væsensforskellige
derfra. Sikkert er det, at det ret hyppigt forekommer, at en af part-
haverne, som regel den, der ikke er selskabets tractator, foruden sit
indskud til forøgelse af selskabets kapital tilskyder et beløb, om hvilket
det oftest udtrykkeligt bemærkes, at det ikke skal deltage i gevinst eller
tab, men som skal tilbagebetales ham forud for opgørelsen og selskabets
opløsning. Heri kan man dog ikke se nogen ny form; der ydes blot
selskabet af den ene parthaver et rentefrit laan",
vis paa fremmede pladser og i hjembyen, overtog selvfølgelig socius stans disse sidste og ydede da derved
ganske samme maal af arbejde som tractator. Det efterfølgende vil vise, at udviklingen meget snart og
meget stærkt gik i denne retning; de ældste bestemte eksempler er allerede Rehme nr 12. (a. 1313), nr.
19 (a. 1316) nr. 44 (a. 1331), men navnlig nr. SU (a. 1342), hvor paagældende societet har bestaaset i fem
aar, og nr. 59 (a. 1350) sammenholdt med nr. 63 (a. 1354), der begge gælder samme societet; ligeledes
Pauli 1, 228 nr. 103 B. (2. 1366). Saaledes bortfalder ved nøjere betragtning i alt fald Rehmes ind-
vending Zts. fir Handr. 42, 393: Dadurch, dasz nicht ein bestimmter socius Unternehmer ist, unter
scheidet sich die offene Geselschaft wesentlich von der wedderleginge.
1 Mollwo indl. 52. 1 Hermann Wittenborgs selskaber er forholdet oftest 2 til 1. Mollwo I,
1, 3, 7, 14, 38.
2 Typisk - og derfor kun een gang anført (Rehme Il. c. 369) - saaledes Rehme nr. 9 (a. 1312):
Thidemannus Zimeze habuit 17 marcas argenti, ad quas ei posuit Alvinus Grope 17 marcas argenti ad dimi-
diam acquisivionem in societate.
3 Den eneste bestemmelse, der i den lybske ret codex Il (a. 1294) gælder societetet, er art. 197,
Hach 348, der netop omhandler gevinst- og tabsfordelingen : W’ederleghet iemen den anderen in cumpanie,
so wane se schichten scholen, is dar houetghut vnde winninge, so schal he to uoren up hboren dat he to
voren heuet ut gheleghet, dat andere scholen se like delen, is dar min den houetgut, so scholen se dat
schichten alse se it to samene geieghet hebbet na marc tale. I codex Ill (2. 1348), 183, Hach 439, der
gentager denne bestemmelse, udelades ordene: like delen...se dat. I 11 tilfælde af vera societas hos
Rehme er gevinstfordelingen angivet, af disse er i de 7 indskudene ulige store, i fre (nr. 26, 46, 56,
61) skal gevinsten fordeles i forhold til indskudene, medens den i tre skal deles lige (nr. 16, hvor der
rigtignok ogsaa er bestemt lige fordeling af tab, nr. 57 og 62). Hos Johan Wittenborg Ander fordeling
altid sted ,na pennichtalen" (Mollwo Il, 56). Bruns, indl. 104, anm. 12 mener, at udeladelsen i cod.
Ill, 183 er en afskrivningsfejl; det er dog vist rimeligere deri at se et noget ubehændigt forsøg paa at
bringe lovens ord i overensstemmelse med almindelig praksis.
$ Af 44 indførsler hos Rehme, der utvivlsomt gælder vera societas, bruges denne betegnelse i 28.
| 5 tilfælde findes ingen særlig betegnelse brugt (nr. 2, 7, 12, 16 og 30, af hvilke dog kun nr. 16 er en
indførsel om et selskabs oprettelse), i 7 blot sovietas (nr. 5, 9, 19, 44, 46, 58, 68); i nr. 26: societas
recta, i nr. 47: societas justa, i nr. 66: vera sovietas mervcimonialis, i nr. 69: societas mercimonialis.
Desuden bruges betegnelsen societas ogsaa om nr. 8, 28, 37 og 43, vera societas ogsaa om nr. 64 cf.
ndnfr. 21 anm. 2 og 6. Hos Bruns forekommer: societas (mercimonialis, mercatorialis), reposicio socie-
tatis, sovietas contraposicionis, societas et contraposicio (saaledes ogsaa LUB Il, nr. 873 a. 1345) etc.,
uden at det er muligt at se indre grunde til denne betegnelsernes vekslen.
$ Rietschel JNSt. 77, 150 anm. 1 gør rigtigt opmærksom paa, at Johan Wittenborg stedse bruger
udtrykket kumpenie (Mollwo II, 3, 231, 232, 269- 348: rekte kumpenie), ikke, som Mollwo indl. 51
angiver; wedderlegginge. Medens man ogsaa i Novgorod i midten af det 14. aarh. bruger betegnelsen
kumpanige - - HUB Il, nr. 69 &$ 1 (a. 1346) - synes påa denne tid wedderlegginge kun i brug i Brigge
– HUB HI, nr. 160 (a. 1350), nr. 574 &$ & (a. 1354) nr. 575 &$ 9 (a. 1360—61) — først fra slutn. af
14. aarh. bruges det i den lybske gældsbog, og i sidste halvdel af det 15. aarh. er det overalt den alminde-
lige betegnelse. Bruns og LUB XI passim.
6 Koppmann Hans. Gbl. X 1900, 198 -99 (C). Rehme nr. 7, 29, 42, 54, (que nec perdere debent
nec lucrari) 60, 61, 66. Molwo HH, 3: de scehelen nicht winnen unde nicht verlesen. Bruns 158 -59,
nr. 11 (a. 1428), 174, nr. 34 (a. 1463), 203, nr. 65 (a. 1521). I disse Bergenselskaber blev efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
