Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
hjælp af denne arbejdsdeling. I praksis vilde de kredse, hvori propre-
handelen ofte havde bevæget sig, have en stedse stærkere tendens til
at opløse sig i forbindelser mellem to og to pladser, hvorved ogsaa om-
bytningernes antal og hurtighed forøgedes; heraf fulgte, at man i praksis
sjeldnere finder en kreds af købmænd, der paa flere forskellige pladser ud-
fører forretninger for hverandre, men hyppigst finder dem parvis forbundne.
Den første arbejdsdeling indenfor handelen i det nordeuropæiske
handelsomraade ytrer sig da saaledes, at hver købmand faar sin bestemte
plads at handle paa; den fremkalder en markedsspecialisering, eller
hellere bør man sige en geografisk specialisering af handelen, der
er den reelle baggrund ikke blot for den gensidige kommissionshandel,
men ogsaa for den vigtige udsondring af købmændene i lav. Derimod
ser man saa godt som ingen spor af en varespecialisering, den
arbejdsdeling, hvorefter hver enkelt købmand overvejende eller udelukkende
handler i sin bestemte vare. Ogsaa heri maa man utvivlsomt se en
aarsag til, at kommissionshandelen i det nordeuropæiske handelsomraade
var gensidig og ulønnet. Varespecialiseringen forudsætter en bestemt
vares koncentration i en forholdsvis mindre gruppe af købmænds hænder.
Men til en saadan varigere koncentration savnede disse købmænd ganske
magt, der stod ikke store kapitaler bag dem, i alt fald ikke i forhold
til varepriserne, der var derfor ikke hos dem nogen stærk tilbøjlighed
til under almindelige forhold at opkøbe en bestemt vare i større omfang
for egen regning; de havde ikke kapital nok til, at de maaske for
længere tid turde binde en betydelig del deraf i en spekulation. Derfor
gjorde de ikke — og kunde de ikke gøre noget forsøg paa ved ekstra-
ordinær anvendelse af kapital at forandre eller beherske den naturlige
varestrøm; de nøjedes med at lade deres kapital følge den.
Heller ikke var de naturlige forhold — alene bortset fra ravhandelen
— gunstige for en saadan koncentration; de virkede ikke til at lette eller
fremskynde den. Intetsteds fandt man en vare saaledes af naturen kon-
centreret paa en enkelt plads, at købmændene dær kunde tænke paa at
basere deres forretning paa opkøbet og videreforhandlingen af denne
bestemte vare. I det hele taget var der ikke givet købmanden megen
mulighed for at øve indflydelse paa prisdannelsen; netop dette forhold
var det, der senere fremkaldte en saa stærk tilstrømning til de store
messer; her var der dog rigt udvalg, og den skærpede konkurrence bød
nogen mulighed for køberens indflydelse. Handelen var da forsaavidt
berøvet sit spekulative moment; avancen var ikke at søge i opkøb
og salg af en bestemt vare, men alene i alle varers flytning og ud-
veksling; nøje forbundne var derfor forretningsmæssigt set salget af
den paa et marked efterspurgte vare med købet af den paa samme
marked rigelige vare, ikke køb og salg af samme vare paa forskellige
markeder. Men en gennemført varespecialisering har en tendens til at
fremkalde et afhængigheds- og underordningsforhold mellem de køb-
mænd, der sælger en bestemt vare, og dem, der opkøber den paa første
haand; jo mere absolut koncentrationen er, des mere magt skaber den;
sælgerne, videreforhandlerne har ved anskaffelsen af varen intet valg,
de er nødte til at henvende sig til dem, i hvis haand den er koncen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
