Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergensocieteterne. 47
trængte derfor de vendiske stæder, der raadede over disse varer, i løbet
af det 15. aarh. næsten alle andre Hanseater ud!, Men den kom navn-
lig hurtigt til at hvile paa en omfattende kreditydelse; de fattige nord-
landske handelsmænd, ,Nordfarerne”, forsynedes det ene aar med varer
mod skriftlige forpligtelser (nordervarerrullen) om næste aar at yde betaling
i fisk. Da nu disse forpligtelser næppe nogensinde fuldt indfriedes,
men delvis overførtes fra aar til aar, dannedes der omkring hver Bergen-
forretning en kreds af ,kopnoten”, der var bundet til den bestemte for-
retning ved deres gældsforhold; et forhold, der fra midten af det 15.
aarh. yderligere fæstnedes ved bestemmelser om, at Nordfarerne først,
naar de fuldt havde indfriet deres forpligtelser, turde sælge til hvem de
vilde”, Det vil forstaas, at til et forretningsliv af denne karakter egnede
de kortvarige societeter med tilknyttet kommissionshandel sig ikke; den
fuldstændige afregning og afslutning af et societet efter eet eller faa
aars virksomhed var i betragtning af den store mængde udestaaende
fordringer næsten en umulighed”, ligesom ogsaa et societet med en
mindre kapital kun vilde gøre ringe fyldest. For en udstrakt kommis-
sionshandel var ikke blot Nordfarernes gældbundethed til hinder, men
der maatte derved ogsaa indrømmes kommissionæren ret til i et ganske
usædvanligt forhold at tilstaa kredit. Selvom man derfor endnu i midten
af det 15. aarh. kan finde eksempler paa en kommissionshandel at et
endog betydeligt omfang og ogsaa senere finder spor deraf", gik udvik-
lingen dog i retning af en stadig udvidelse af societeterne. Endnu i
slutn. af det 14. aarh. synes en lybsk Bergenkøbmand oftest interesseret
i flere societeter?, i det 15. bliver det stedse almindeligere, at han kun
er interesseret i eet, men med en des større kapital; selskabets formue
kommer til at bestaa ikke blot i varer, men navnlig i et betydeligt fond
af Nordfarerruller og anden udestaaende gæld, i alt fald fra midten af
det 15. aarh. udvides den til regelmæssigt at omfatte forretningsejendom
eller i det mindste forretningslokaler i Bergen”; i slutn. af samme aarh.
faar man eksempler paa, at selskabet ogsaa omfatter fordringer og grund-
1 Bruns indl. 51—55, 70 $ 84, 9 $ 19.
2 Bruns indl. 67—69. HR. Il, 3, nr. 312 $ 21 (a. 1447); 7, nr. 393 $ 3 (a. 1476).
3 Som eksempler paa, hvor vanskelig opgørelsen af et selskabs aktiver og passiver var, og hvor-
ledes disse beregninger ofte viste sig forkerte og maatte gøres om, kan anføres Bruns 175, nr. 37 (a.
MA 130, anm. 1 (a. 1494); 146, anm. 4 (2. 1520, 1524); 123, anm. 4 (a. 1524, 1526); 209, nr. 71
a. 1530).
4 Bruns 167—69, nr. 27 (a. 1458); 170—71, nr. 29 (a. 1460).
5 F, e. Bruns Il, nr. 6 (a. 1359); 13, nr. 10 (a. 1367); 16, nr. 16 (a. 1369); 23, nr. 28 (a. 1376);
fra 15. aarh.: 69, nr. 103 (a. 1436); 88, nr. 137 (a. 1451).
é$ Bruns 158, nr. 10 (a. 1427); cf. 176, nr. 37 (a. 1473): 44 kopnoten skylder i nordervarrullen
8843 fisk og en td. stokfisk, 100 fisk å 10 mk. lub, ,in schulden mit den buren" har selskabet udestaaende
115 mk. dansk; 177, nr. 38 (a. 1475): unde sinen uthganden schulden, beide zuderwart unde nordewart...
uhtgenomen des Dudeschen copmans, der Iszlander, Veroore unde Heltin schulde ... 159, nr. 12 (a. 1428)
og anm. 3 (2. 1425): Nordfarerruller pantsættes. Til udestaaende gæld maatte ogsaa regnes de summer af
selskabskapitalen, der overlodes i wedderlegginge til selskabets handelsknægte i Bergen, f. e. 157, nr. 7(a. 1396):
.debitis et societatibus Bergis Norwegie existentibus et ex eorum societate factis; 71, nr. 108 (a. 1438) 0. f.
7? I ældre tid, formentlig til midten af 15. aarh., er det vistnok det almindeligste, at forretnings-
ejendom i Bergen holdes udenfor selskabet, f. e. 17, nr. 16 /a. 1369); 42, nr. 62 (a. 1406); 69 nr. 103
(a. 1436); 88, nr. 137 (a. 1451) — maaske 18, nr. 18 (2. 1372); 158, nr. 11 (a. 1428); 175, nr. 35 (a. 1464);
180, nr. 42 (a. 1472); 182, anm. 1 (a. 1481). — Salg af huse eller forretningslokaler uden forbindelse med
societas: 163, nr. 20 (a. 1448); 173, nr. 31 (a. 1460); 175, nr. 35 (a. 1461); 89, anm. 2 (a. 1467); 178,
nr. 39 (a. 1477); 199, nr. 60 (a. 1515); 205, nr. 68 (2. 1528). — Selskabet omfatter forretningsejendom :
158, nr. 9 (2. 1424); 164, nr. 22 (a. 1452); 61, anm. 4 (a. 1458); 172, nr. 30 (a. 1460); 134 anm. 3 (a. 1498);
140, anm. 2 (a. 1511); 199, anm. 2 (a. 1514); 138, anm. 1 (a. 1521); 123, anm. 4 (a. 1524). — For-
retningsejendom i Bergen, vurderet til 478 mk., indskydes som del af selskabsformuen, 200, nr. 61 (a. 1515).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
