Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klædeeksporten engelsk handels grundlag. 75
andre engelske byer!. Vistnok var disse kompagnier i deres oprindelse
væsentlig af samme natur som de tyske gewandschneiderlav, idet ogsaa
de ved sammenslutningen vilde opnaa monopol paa detailsalg af klæde
i byen selv; men den store forskel var der, at medens de tyske klæde-
handlere maatte basere deres forretning paa dette detailsalg og den deraf
følgende import, højst kunde udvide den til at omfatte ogsaa mellem-
handel i klæde, kunde de engelske kaste sig ind i en kraftig eksport-
handel til udlandet. Den tyske gewandschneider maatte tilpasse sin
import, d. v. s. sit opkøb, efter lokalmarkedets og mellemhandelens af-
tagningsevne, den engelske draper kunde kaste al den kapital, han raa-
dede over, ind i opkøbet; afsætningen var, temporære standsningsperioder
fraset, sikker nok. Medens varespecialiseringen i Tyskland kun faar
betydning for lokalmarkederne, trænger den ad denne vej ind i den
engelske aktivhandel til udlandet. Og det gør den i det 15. aarh. i
den grad, at den ganske ophæver betydningen af den begyndende lokale
varespecialisering i engelske byer. Det ses bedst for Londons vedkom-
mende, hvor denne lokale varespecialisering var mest fremskreden. Ved
siden af klædehandlerlavet havde der her dannet sig andre lav eller,
som de i England kaldes, kompagnier; the mercers f. e. havde over-
taget handelen d. v. s. importen og detailsalget i London og mellem-
handelen til andre engelske byer af silkevarer?, the grocers paa samme
maade krydderihandelen i London. Men ogsaa disse købmænd kom
mere og mere ind paa at dække deres import ved eksport af engelsk
klæde, og snart blev denne side af deres handelsvirksomhed den, der
for dem selv var den betydningsfuldeste, for the mercers endogsaa i
den grad, at netop de kom til at øve den største indflydelse paa selve
organisationen af den engelske klædeeksport til udlandet”,
44. Stedse mere steg paa denne maade det engelske klædes betyd-
ning for den engelske handel; mere og mere samlede denne sig om den
ene opgave: at opkøbe og afsætte de engelske tøjer. I løbet af det 16.
aarh. tabte alle andre engelske eksportvarer absolut og relativt terræn
overfor klædet; uldeksporten, der paa Edward 3.s tid havde beløbet sig
til c. 30,000 sække aarlig, sank til et aarligt gennemsnit af 6769 sække
under Henrik 7., 5781 i Henrik 8.s’ tid, forbødes ganske i 1614"; eks-
porten af huder var snarest i tilbagegang, medens tineksporten formo-
dentlig holdt sig paa omtrent samme standpunkt?, For det 16. aarh.
kan man endogsaa rent talmæssigt vise klædeeksportens eminente og
stigende betydning; det lader sig beregne, at i Henrik 8.s tid udgjorde
den 70,86 %/o af Englands samlede eksport, medens eksporten af uld
beløb til 8,11 /o, af tin til 4,18 ?/0, af huder til 0,66 ”/o, og eksporten
1 Ashley, ll, 212, 214.
2 Om de varer, hvori the mercers handlede, se Boyle-Dendy indl. 57.
3 Ashley Il, 216—217. Indenfor det fælles købmandsgilde i Newcastle kan man allerede 1341—
42 iagttage den samme begyndende varespecialisering; gildet omfatter da tre særafdelinger: the drapers,
the mercers og the boothmen d. v. s. kornkøbmænd; inden 1516 kom hertil endnu the spicers. Men naar
denne bevægelse dermed standsede, og naar gildet trods denne ikke sprængtes ud i lav, men vedblev at
være den fælles organisation, er der hertil den samme aarsag som overalt: at eksporthandelen for alle
engelske købmænd fik den overvejende betydning, og for alle havde ganske den samme karakter. Boyle-
Dendy, indl. 23—24, 36 Fr.
4 Schanz Il, 15—16, Lohmann 72.
5 Schanz Il, 20—21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
