Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
port, 18,9 /o; derefter følger Boston med 6,4 %o, Newcastle med 5,1
90, Ipswich med 4,5 %0, Bristol med 3,4 %/o. I Henrik 8.s tid er
Londons andel stegen til 66,1 /o, Southampton gaaet ned til 9,1 %0,
Newcastle har holdt sig paa 5 %o, Boston er sunken ned til 3,4 0,
ingen anden engelsk by naar op til 3 %o, selv Bristol har kun 2,9 "/0.
Og denne bevægelse fortsattes; i 1581—82 beherskede London 86,4 ”/o
af Englands samlede aktivhandel til udlandet’. Den engelske handels
opgave var da i slutn. af det 16. aarh. salget af engelsk klæde til ud-
landet; klædeopkøbet, og dermed selve den engelske aktivhandel var
koncentreret i London; de kapitalstærke Londonerkøbmænd beherskede
gennem deres klædeopkøb den engelske handel.
46. Det ses da let, hvorledes denne udvikling ganske forandrede
alle de grundforhold, hvorover de middelalderlige handelsformer var
byggede. For den engelske købmand var markedet hjemme og mar-
kederne ude ikke længere i den forstand ligestillede; gensidigheden
havde for ham ikke længere nogen praktisk betydning; han var ikke
tvungen til en ganske passiv følgen med den naturlige varestrøm. Det
engelske klædes uovertræffelige godhed gjorde det muligt for ham at
aabne nye markeder, at øve en stærk indflydelse paa salgsprisen”; den
betydelige kapital, hvormed han drev sin forretning, gjorde det yder-
ligere muligt for ham at koncentrere varen i sin egen magt og at ned-
slaa al konkurrence. Det, at han saaledes beherskede varen og mar-
kederne, maatte gøre det ønskeligt for ham at drive sin forretning paa
en ganske uafhængig og selvstændig maade, at kunne dirigere den
ganske efter eget forgodtbefindende; den stigende konkurrence mellem
engelske købmænd indbyrdes maatte forstærke dette ønske hos de dyg-
tigste. Det opnaaedes ved at lade afsætningen af klædet og det even-
tuelle indkøb af returvaren paa det fremmede marked udføre ikke af
ganske selvstændige købmænd, hvis virksomhed han ikke saa helt havde
magt til at kontrollere og dirigere, men ved mænd, der stod i et vist
afhængighedsforhold til ham. Den stedse stigende efterspørgsel og deraf
følgende betydelige avance paa klædet bar med lethed den forøgelse af
salgsomkostningerne, som en bestemt løn repræsenterede.
Denne overgang maatte ligge nærmest i forbindelserne mellem Lon-
don og Antwerpen. Saa nær laa disse to pladser hinanden, at den lon-
donske købmand alene derved lettere sattes i stand til at øve større
indflydelse paa afslutningen af forretninger for hans regning, selvom
han ikke personlig var tilstede. Derfor opgav Londonerkøbmanden sik-
kert hurtigt ganske proprehandelen; men i stedet for at komme ind paa
at give sine forretninger i Antwerpen i kommission til selvstændige
mænd, der var borgere i byen, foretrak han som stedfortrædere at be-
nytte sine handelsknægte og unge engelske købmænd, der drev forret-
ning som liggere dær; og mere og mere gik Londonerkøbmændenes
1 Schanz Il, 28—30.
2 Ehrenberg Hamburg 31 bemærker med hensyn til merchant adventurers, at Nederlænderne og
Hanseaterne vel beskyldte dem for at træffe aftaler om deres varers salgspris, men at der intet findes der-
om i deres statuter. | disse findes dog en bestemmelse om prisen paa uld, Lingelbach 122, og det vil
nedenfor ses, at aftaler om klædets salgspris i alt fald til visse tider af det 17. aarh. praktiseredes i Le-
vantkompagniets faktorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
